Samarbejdschikane, herunder forældrefremmedgørelse i sager efter forældreansvarsloven
Oversat titel
Parental cooperation obstruction, including parental alienation, in cases under the Danish Act on Parental Responsibility
Forfattere
Preetzmann, Signe Trankjær ; Alslev, Pernille Toft
Semester
4. semester
Uddannelse
Udgivelsesår
2026
Afleveret
2026-05-13
Antal sider
91
Resumé
Specialet undersøger den retlige betydning af samarbejdschikane, herunder forældrefremmedgørelse, i sager efter forældreansvarsloven og hvilken effekt indførelsen af § 4, stk. 2, har på gældende ret. Udgangspunktet er barnets ret til begge forældre og forældrenes pligt til at samarbejde om barnets bedste, også efter et samlivsbrud. Samarbejdschikane kan fx vise sig ved at hindre samvær eller undlade at tilbagelevere barnet, mens forældrefremmedgørelse beskriver, at et barn afviser kontakt på et grundlag, der ikke stemmer med egne erfaringer, fordi barnets virkelighedsopfattelse er påvirket af den ene forælder. Vurderingen af barnets bedste skal være fremtidsorienteret og lægger vægt på, hvilken forælder der bedst kan sikre samarbejde og kontakt til begge. Specialet bygger på en juridisk analyse af reglerne og forarbejderne, herunder en fortolkning af lovgivningshistorien for § 4, stk. 2, samt de menneskeretlige rammer efter EMRK art. 8 om retten til familieliv. Analysen konkluderer, at der allerede før § 4, stk. 2, kunne lægges vægt på samarbejdschikane, herunder forældrefremmedgørelse, og at lignende konsekvenser (fx ændring af forældremyndighed eller bopæl) kunne følge, hvis det var i barnets bedste. Bestemmelsen skaber derfor ikke nye muligheder, men kan blive udslagsgivende og have en præventiv effekt ved at tydeliggøre, at chikane kan få konsekvenser; omvendt er der risiko for, at fokus på disse forhold bliver for stort i afvejningen af barnets bedste. Efter EMRK art. 8 har staten en positiv forpligtelse til at arbejde for genetablering af kontakt, men tvangsfuldbyrdelse kan kun ske, hvis det er bedst for barnet; har myndighederne taget alle relevante og tilstrækkelige skridt, anses forpligtelsen for opfyldt, også hvis omfattende fremmedgørelse gør fuldbyrdelse uforenelig med barnets bedste—hvilket i praksis kan betyde, at de tilsigtede konsekvenser af § 4, stk. 2, ikke realiseres.
This thesis examines the legal significance of parental cooperation obstruction, including parental alienation, in cases under the Danish Parental Responsibility Act, and the impact of introducing Section 4(2) on the current legal position. The starting point is the child’s right to both parents and the parents’ duty to cooperate in the child’s best interests after separation. Cooperation obstruction may involve hindering contact or not returning the child, while parental alienation describes a child’s rejection of contact that does not match their own experiences due to one parent influencing the child’s perception. Assessments must be future oriented and consider which parent can best cooperate and safeguard the child’s ongoing contact with both parents. The project is based on legal analysis of the statute and its preparatory works, including an interpretation of the legislative history of Section 4(2), and situates the analysis within the human rights framework of ECHR Article 8 on respect for family life. It concludes that, even before Section 4(2), cooperation obstruction, including parental alienation, could be given weight and lead to similar consequences (such as transferring parental authority or changing residence) when justified by the child’s best interests. Section 4(2) therefore does not create new possibilities but may be decisive in close cases and have a preventive effect by signaling that obstruction can have consequences; conversely, there is a risk that these factors receive disproportionate weight in best-interest assessments. Under Article 8, the state has a positive obligation to work toward restoring contact, but enforcement is only appropriate when it serves the child’s best interests; if authorities take all relevant and sufficient steps, the obligation is fulfilled even when severe alienation makes enforcement contrary to the child’s welfare—which in practice may limit realization of the consequences envisaged by Section 4(2).
[Dette resumé er genereret med hjælp fra AI direkte fra projektet fuldtekst]
Emneord
