Russian Aggression in Europe: Is NATO's Deterrence Dwindling?
Authors
Levisen, Morten ; Pedersen, Freja Michelle ; Laursen, Magnus Kjærgaard
Term
4. semester
Education
Publication year
2026
Submitted on
2026-05-29
Pages
79
Abstract
Past research often examined deterrence at the level of individual states. This study looks at deterrence within NATO after Russia’s 2022 invasion of Ukraine and asks: To what extent have the invasion and rising hybrid threats challenged NATO’s deterrence? Deterrence here means discouraging aggression by convincing an adversary that the costs will outweigh any gains. Hybrid threats combine military force with cyber attacks, disinformation, and economic pressure. The project uses Deterrence Theory and Alliance Theory—separately and together—to interpret developments. Methodologically, it relies on document analysis of public sources within a critical realist approach, which seeks underlying mechanisms and recognizes that such documents were not produced for research. Findings point to a mixed picture: On one hand, NATO’s conventional deterrence appears stronger since the invasion, reflected in higher defense spending, more deployed troops, and the accession of new member states. On the other hand, deterrence is challenged by internal friction among allies and Russia’s hybrid tactics. Overall, these results raise questions about whether NATO’s current defense structure fits newer forms of warfare such as hybrid operations, about the United States’ level of commitment to the alliance, and about assumptions regarding Russia’s rationality.
Tidligere forskning ser ofte på afskrækkelse i enkeltlande. Denne opgave undersøger afskrækkelse i NATO efter Ruslands invasion af Ukraine i 2022 og stiller spørgsmålet: I hvilket omfang har invasionen og stigende hybride trusler udfordret NATOs afskrækkelse? Afskrækkelse forstås her som evnen til at afholde en modstander fra angreb ved at gøre omkostningerne uacceptable. Hybride trusler er en blanding af militære midler, cyberangreb, desinformation og økonomisk pres. Projektet anvender afskrækkelsesteori og allianceteori – hver for sig og i kombination – til at fortolke udviklingen. Metodisk bygger det på dokumentanalyse af offentlige kilder inden for en kritisk-realistisk tilgang, som søger underliggende mekanismer og tager højde for, at sådanne dokumenter ikke er skrevet til forskning. Resultaterne peger på et blandet billede: På den ene side synes NATOs konventionelle afskrækkelse at være styrket efter invasionen, bl.a. via øgede forsvarsudgifter, flere udstationerede tropper og optagelse af nye medlemslande. På den anden side udfordres afskrækkelsen af interne spændinger i alliancen og russiske hybride trusler. Samlet rejser dette spørgsmål om, hvorvidt NATOs nuværende forsvarsstruktur er egnet til nyere former for krigsførelse som hybride operationer, om USA’s engagement i alliancen, og om antagelserne om Ruslands rationalitet.
[This apstract has been rewritten with the help of AI based on the project's original abstract]