"Returning to 0": A qualitative study on the impacts of uncertainty on Syrian refugee families living in Denmark
Author
Kjær, Martin Fredsted
Term
4. term
Publication year
2019
Submitted on
2019-05-31
Pages
87
Abstract
Den 21. februar 2019 vedtog den danske regering i samarbejde med Dansk Folkeparti og med opbakning fra Socialdemokratiet en ny finanslov. En central del af aftalen strammer vilkårene for flygtninge og asylansøgere og indfører et særligt fokus på "midlertidighed": Flygtninge i Danmark skal betragte deres ophold som midlertidigt og forventes at rejse, når forholdene gør det muligt. Tiltaget blev sat i kraft før høringsfristens udløb og udløste en mediedebat om mulige skadevirkninger for flygtninge. Dette studie undersøger, hvordan dette fokus på midlertidighed og den usikkerhed, det skaber, påvirker syriske flygtningefamilier (forældre med børn) i Danmark med såkaldt 7.1-status, en juridisk flygtningekategori i udlændingeloven. Med en personcentreret, kvalitativ og induktiv tilgang blev der gennemført semistrukturerede interviews og foretaget tematisk analyse. Til at forstå oplevelserne trækkes især på Axel Honneths teori om anerkendelse og mangel på anerkendelse. Familierne beskriver øget angst, tab, magtesløshed og en følelse af uretfærdighed efter lovændringen. De frygter en mulig fremtid i Syrien eller uden for Danmark, oplever at de ikke kan planlægge stabile livsforløb eller være sikre på at forfølge uddannelses- og udviklingsmål, og de bekymrer sig for deres børn, som føler stærk tilknytning til Danmark. Mange opfatter situationen som uretfærdig i lyset af deres indsats for at integrere sig og etablere et liv her. De oplever, at deres rettigheder er skrøbelige, hvilket efterlader dem magtesløse og i risiko for at miste opbyggede ressourcer og møde potentiel fare. I diskussionen sættes disse personlige erfaringer ind i konteksten af politikskiftet. Med udgangspunkt i begrebet menneskelig sikkerhed, der betoner, at staten skal skabe rammer, der gør det muligt for mennesker under dens ansvar at leve trygt og udvikle deres potentiale, argumenterer studiet på baggrund af interviewene for, at den nye finanslov ser ud til at hæmme dette. Afslutningsvis peges der på behovet for videre forskning i den bredere bevægelse mod midlertidighed.
On 21 February 2019, the Danish government, together with the Danish People's Party and with support from the Social Democrats, passed a new Finance Act. A prominent part of the agreement tightens conditions for refugees and asylum seekers and places new emphasis on "temporariness": refugees in Denmark are expected to see their stay as temporary and to leave when conditions allow. The measure was put into effect before the end of the public consultation, prompting media debate about possible harmful effects for refugees. This study examines how this focus on temporariness and the uncertainty it creates affect Syrian refugee families (parents with children) in Denmark who hold so-called 7.1 status, a legal refugee category under the Danish Aliens Act. Using a person-centred, qualitative and inductive approach, the study conducted semi-structured interviews and analysed them thematically. To interpret the experiences, it drew on Axel Honneth's theory of recognition and disrespect. The families report increased anxiety, loss, powerlessness and a sense of injustice after the law change. They fear a possible future in Syria or outside Denmark, feel unable to plan stable life courses or be sure they can pursue education and development goals, and worry about their children, who feel a strong sense of belonging in Denmark. Many see this as unfair given their efforts to integrate and establish themselves. They feel their rights are fragile, leaving them powerless and at risk of losing what they have built and facing potential danger. The discussion situates these personal experiences within the policy change and uses the human security perspective, which highlights the state's role in enabling people under its responsibility to live safely and develop their potential, to critique the law. Based on the interviews, the study argues that the new Finance Act appears to hinder these aims. The conclusion points to a need for further research into the broader shift toward temporariness.
[This abstract was generated with the help of AI]
Keywords
Documents