AAU Studenterprojekter - besøg Aalborg Universitets studenterprojektportal
Et kandidatspeciale fra Aalborg Universitet
Book cover


Regnskabspraksis i landbruget

Forfatter

Semester

4. semester

Udgivelsesår

2007

Antal sider

117

Resumé

Specialet undersøger, hvordan årsrapporter for landbrugsvirksomheder kan udarbejdes i overensstemmelse med den danske årsregnskabslov (DFSA), med fokus på regnskabsmæssig behandling af biologiske aktiver (fx husdyr og afgrøder), landbrugsejendomme og immaterielle aktiver. Gennem en regel- og praksisanalyse af DFSA samt en ikke-statistisk gennemgang af årsrapporter og nøgletal (særligt egenkapitalens sammensætning) belyses måling, klassifikation og præsentation. For biologiske aktiver konkluderes, at virksomheder med produktion som hovedaktivitet måler til dagsværdi med reguleringer i resultatopgørelsen, og at den efter skat opgjorte værdiregulering overføres til opskrivningshenlæggelser i egenkapitalen; præsentationen af beholdninger (fx avlsbesætning som anlægsaktiv vs. som omsætningsaktiv) afhænger af virksomhedens konkrete forhold. For landbrugsejendomme peges på en asymmetri, fordi urealiserede værdistigninger indregnes direkte på egenkapitalen, mens af- og nedskrivninger påvirker resultatet; en udbygget egenkapitalopgørelse med totalindkomst kan afhjælpe dette. Analysen af hovedaktivitet viser, at en enhed kun kan have én hovedaktivitet efter DFSA; er denne ikke investeringsaktivitet, kan dagsværdiregulering af langfristede aktiver ikke resultatføres efter investeringsreglerne. Kun jord kan i visse tilfælde klassificeres som investeringsejendom, hvis egen brug er uvæsentlig, og adskilt ejerskab af ejendom og drift kan påvirke klassifikationen; måling og indregning afhænger derfor af den konkrete enhed. For immaterielle aktiver klassificeres betalingsrettigheder (Single Payment) som immaterielle, måles til kostpris, indtægtsføres når betingelserne er opfyldt og bør forklares i anvendt regnskabspraksis; mælkekvoter måles til kostpris og anses økonomisk for at have ubegrænset levetid, men skal efter DFSA afskrives over en begrænset brugstid (op til 20 år), selv om et ren nedskrivningsbaseret princip blev overvejet og afvist pga. reglerne.

The thesis examines how annual reports of agricultural companies can be prepared under the Danish Financial Statements Act (DFSA), focusing on the accounting treatment of biological assets (such as livestock and crops), farming property, and intangible assets. Using an analysis of DFSA requirements and a non-statistical review of annual reports and key figures (particularly the composition of equity), it explores measurement, classification, and presentation. For biological assets, it concludes that entities whose main activity is production must measure at fair value with changes recognized in the income statement, and transfer the tax-affected remeasurement to revaluation reserves in equity; the presentation of inventories (e.g., classifying breeding herds as non-current versus current assets) depends on the company’s specific circumstances. For farming property, it highlights an asymmetry whereby unrealized increases in land value are recognized directly in equity while depreciation and impairment are recognized in profit or loss; a statement of changes in equity that presents comprehensive income can mitigate this. The analysis of main activity shows that an entity may have only one main activity under DFSA; if this is not investment activity, fair value changes on non-current assets cannot be recognized in profit or loss under investment-activity rules. Only farmland can, in some cases, be classified as investment property if own use is insignificant, and separating ownership of land from operations may affect classification; measurement and recognition therefore depend on the specific entity. For intangible assets, Single Payment entitlements are treated as intangibles measured at cost, income is recognized when conditions are met, and the scheme should be disclosed in accounting policies; milk quotas are measured at cost and economically have an indefinite life, but must be amortized under DFSA over a limited useful life (up to 20 years), despite a considered impairment-only approach being rejected due to the rules.

[Dette resumé er genereret med hjælp fra AI direkte fra projektet (PDF)]