Regnskabsmæssig behandling og revision af forskning og udvikling
Forfatter
Bang, Susanne Fjordside
Semester
4. semester
Uddannelse
Udgivelsesår
2013
Afleveret
2013-12-16
Antal sider
112
Resumé
Specialet undersøger de regnskabsmæssige og revisionsmæssige udfordringer ved forskning og udvikling (F&U) i en dansk kontekst. Formålet er at belyse centrale problemstillinger i den regnskabsmæssige behandling og revision af F&U, herunder forskelle og ligheder mellem danske regler og IFRS samt de konsekvenser dette har for virksomheder og revisorer. Metodisk bygger arbejdet på en sammenligning af de to regelsæt (definitioner, indregning, efterfølgende måling og noteoplysninger), en gennemgang af revisionsprocessen fra planlægning til afslutning (risikovurdering, strategi, test af kontroller, substanshandlinger, dokumentation og kommunikation) og illustrative analyser af udvalgte selskabers regnskaber (bl.a. Novo Nordisk, Lundbeck, Bavarian Nordic, Dantherm Power, H2Logic og Serenergy). Uddraget peger på, at forskellene mellem dansk GAAP og IFRS er begrænsede, men at IFRS stiller mere omfattende oplysningskrav. De største regnskabsmæssige udfordringer vedrører aktivering af udviklingsomkostninger som immaterielle aktiver og efterfølgende værdiansættelse, herunder levetider og nedskrivningstests, som i høj grad beror på ledelsens skøn og effektive interne kontroller. For revisionen indebærer det høj iboende risiko især ved værdiansættelse (samt middel risiko for eksistens og fuldstændighed), behov for vurdering af teamets faglige kompetencer og eventuel inddragelse af specialister, betoning af professionel skepsis, rettidig og løbende test af kontroller og substansrevision samt kommunikation med ledelsen om skøn, svig, kontrolsvagheder og going concern. Omfanget af revisionshandlinger bør tilpasses væsentlighed og kontrolrisiko i den enkelte virksomhed. (Detaljerede resultater af regnskabsanalyserne fremgår ikke af dette uddrag.)
This thesis examines the accounting and auditing challenges associated with research and development (R&D) in a Danish context. It asks how R&D should be accounted for and audited under Danish GAAP versus IFRS, and what key issues these frameworks pose for companies and auditors. Methodologically, the study compares the two frameworks (definitions, recognition, subsequent measurement, and disclosures), outlines the audit process from planning to completion (risk assessment, strategy, control testing, substantive procedures, documentation, and communication), and illustrates practice through analyses of selected companies’ financial statements (including Novo Nordisk, Lundbeck, Bavarian Nordic, Dantherm Power, H2Logic, and Serenergy). Based on the excerpt, the findings indicate only minor differences between Danish GAAP and IFRS, with IFRS requiring more extensive disclosures. The most significant accounting challenges concern the capitalization of development costs as intangible assets and subsequent valuation, including useful lives and impairment testing, all of which rely heavily on management estimates and effective internal controls. For auditors, R&D assets carry high inherent risk—particularly for valuation—and medium risk for existence and completeness, prompting careful assessment of team expertise (and potential use of specialists), strong professional skepticism, timely and ongoing control testing and substantive work, and clear communication with management about estimates, fraud risk, control deficiencies, and going concern. The extent of audit procedures should be tailored to materiality and control risk for each entity. (Detailed results from the company analyses are not provided in this excerpt.)
[Dette resumé er genereret med hjælp fra AI direkte fra projektet (PDF)]