Psykisk sårbarhed, Frivilligt arbejde og Læring: En undersøgelse af psykisk sårbare unges engagement og læring i frivilligt arbejde.
Oversat titel
Mental Vulnerability, Volunteering and Learning: A study of mentally vulnerable young people's involvement and learning in volunteer work.
Forfatter
Aarø, Nadia Stephanie Juulskov
Semester
4. semester
Uddannelse
Udgivelsesår
2020
Afleveret
2020-08-17
Antal sider
97
Resumé
Specialet undersøger, hvordan frivilligt arbejde påvirker læring, identitet og hverdagsliv hos en lille gruppe unge voksne (22–29 år) med psykisk sårbarhed. Undersøgelsen bygger på kvalitative, semistrukturerede interviews med fire deltagere. Interviewene blev gennemført hjemme hos deltagerne eller på caféer, de selv valgte, for at skabe trygge rammer. Analysen tager udgangspunkt i deltagernes egne fortællinger; deres beskrivelser af det frivillige arbejde ses som deres læringsmiljø. Teoretisk trækker specialet især på Knud Illeris’ arbejde om livslang læring, herunder læringstrekanten, sammenhængen mellem læring og identitetsudvikling samt transformativ læring (dybe ændringer i selvforståelsen). Resultaterne peger på tre hovedområder. For det første har deltagerne, på trods af udfordringer med relationer, tendens til at isolere sig og pauser fra studierne, overskud til frivilligt arbejde. Det forklares med, at uddannelse opleves som forbundet med høje krav og lav belønning, mens frivilligt arbejde giver justerbart engagement og høj personlig anerkendelse. For det andet bidrager det frivillige arbejde til personlig udvikling: Deltagerne får anerkendelse, hvilket øger deres selvværd og ændrer deres syn på egen sårbarhed. Arbejdet foregår sammen med andre sårbare unge og indebærer åbenhed om psykisk sårbarhed over for forskellige målgrupper; det udløser et mentalt skift i deres selvopfattelse, og positiv feedback styrker deres selvbillede. For det tredje skaber det frivillige arbejde struktur og mening i hverdagen og er for nogle et vigtigt skridt mod at kunne fastholde uddannelse eller job. Alle udvikler kompetencer som at tale foran en forsamling, være i centrum, ledelse og sociale færdigheder, hvilket kan gøre det lettere at deltage mere fuldt i det almindelige samfund. Deltagernes succes hænger sammen med en bred samfundstendens, hvor personlige og relaterbare erfaringer vægtes højere end systematisk og traditionel viden. Det favoriserer en type frivilligt arbejde, der formidler egne erfaringer med psykisk sårbarhed, og som får megen anerkendelse. Samtidig kan den stærke anerkendelse betyde, at de bygger en professionel identitet op omkring rollen som psykisk sårbar, hvilket på længere sigt kan fastholde dem i denne rolle længere, end hvis anerkendelsen kom fra et andet felt. Konklusionen er, at frivilligt arbejde har flere positive effekter på læring, identitet og hverdagsliv for de fire unge: De opnår kompetencer, der kan overføres til uddannelse og arbejdsliv, bliver mere bevidste og accepterende over for deres situation, får øget selvværd og selvtillid og mere struktur og mening i hverdagen.
This thesis explores how volunteer work affects learning, identity, and everyday life for a small group of young adults (ages 22–29) who are psychologically vulnerable. The study is based on qualitative, semi-structured interviews with four participants. Interviews were conducted at the participants’ homes or in cafés they chose to ensure a comfortable setting. The analysis centers on the participants’ own accounts; their descriptions of volunteering are treated as their learning environment. The theoretical framework draws on Knud Illeris’ work on lifelong learning, including the learning triangle, the link between learning and identity development, and transformative learning (deep changes in self-understanding). Findings point to three main areas. First, despite difficulties with relationships, tendencies to isolate themselves, and breaks from study, participants have the energy to engage in volunteering. This is explained by high demands and low rewards in education compared with adjustable commitment and strong personal recognition in volunteer contexts. Second, volunteering supports personal development: participants gain recognition that boosts their self-esteem and reshapes how they view their vulnerability. The work involves socializing with other psychologically vulnerable young people and being open about their challenges to different audiences; this triggers a mental shift in self-perception, and positive feedback strengthens their self-image. Third, volunteering adds structure and purpose to daily life and, for some, is an important step toward sustaining education or employment. All participants develop skills such as public speaking, managing attention, leadership, and social abilities, which can help them participate more fully in wider society. Their success aligns with a broader societal trend that values personal and relatable experience over purely systematic and traditional knowledge. This favors forms of volunteering that share lived experiences of psychological vulnerability and receive significant recognition. At the same time, strong praise in this role may lead them to build a professional identity around being psychologically vulnerable, which could keep them in that role longer than if recognition came from an unrelated field. In conclusion, volunteering has several positive effects on learning, identity, and everyday life for these four young adults: they gain competencies transferable to education and work, become more aware and accepting of their situation, increase their self-esteem and confidence, and establish more structure and purpose in daily life.
[Dette resumé er omskrevet med hjælp fra AI baseret på projektets originale resumé]
Emneord