Practice of administration of the Beachprotectionline
Oversat titel
Strandbeskyttelseslinjen: - en analyse af administrationspraksis
Forfattere
Klarholt, Andy ; Jensen, Brian Mejlvang
Semester
4. semester
Udgivelsesår
2011
Afleveret
2011-06-09
Antal sider
65
Abstract
Denne afhandling undersøger, hvordan strandbeskyttelseslinjen administreres, og om miljøcentrene under Naturstyrelsen gør det på samme måde som amterne gjorde før strukturreformen i 2007. Strandbeskyttelseslinjen er en beskyttet zone langs kysten, hvor særlige regler begrænser byggeri, terrænændringer og skiltning. Indtil reformen lå ansvaret for det åbne land hos amterne, mens staten administrerede klitfredningslinjen. Efter reformen fik kommunerne ansvaret for administrationen af det åbne land, mens både strandbeskyttelseslinjen og klitfredningslinjen blev lagt hos miljøcentrene. På grund af udbredt mistillid til kommunerne gennemførte Miljøministeriet en grundig gennemgang af § 3-administration (naturbeskyttelseslovens § 3-områder, beskyttet natur), som konkluderede, at kommunerne følger samme praksis som amterne. Med dette som udgangspunkt og i lyset af kommunernes regulering gennem kvalitetsstyringsloven fokuserer projektet på miljøcentrene. Metoden er at kortlægge praksis ved at gennemgå Naturklagenævnets offentliggjorte afgørelser i serien "Naturklagenævnet orienterer" om naturbeskyttelseslovens § 15 (strandbeskyttelse). Afgørelserne opdeles i kategorier: matrikulære ændringer, bygningers fysiske ændringer, hegn og skiltning, trailere og lignende, terrænændringer samt diverse. For at vurdere om miljøcentrene følger samme praksis som amterne, sammenlignes miljøcentrenes afgørelser med amternes. Resultaterne holdes op mod to rapporter, hvoraf den ene peger på klare ændringer i praksis: en revision af kommunernes § 3-praksis og en semesteropgave om erhvervsskiltning i det åbne land. Formålet er at skabe et overblik over praksis og bidrage til forståelsen af, om forvaltningslinjen efter reformen er blevet fastholdt eller ændret.
This thesis examines how the beach protection line is administered and whether the Environment Centres under the Danish Nature Agency (Naturstyrelsen) apply the same practice as the former counties did before the 2007 structural reform. The beach protection line is a protected coastal zone where special rules restrict construction, terrain changes, and signage. Until the reform, administration of rural areas was handled by the counties, while the state managed the dune protection line. After the reform, municipalities took over administration of rural areas, and both the beach protection line and the dune protection line were placed with the Environment Centres. Due to widespread mistrust of municipalities, the Ministry of the Environment conducted a thorough review of administration under Section 3 of the Nature Protection Act (§ 3 areas), concluding that municipalities follow the same practice as the counties. Based on this and in light of municipal regulation through the Quality Management Act (kvalitetsstyringsloven), the project focuses on the Environment Centres. The method is to map practice by reviewing the Nature Appeals Board’s published decisions in the series “Naturklagenævnet orienterer” concerning Section 15 of the Nature Protection Act (beach protection). The decisions are grouped into categories: cadastral changes, physical changes to buildings, fencing and signage, trailers and similar, terrain changes, and miscellaneous. To assess whether the Environment Centres follow the same practice as the counties, decisions made by the Environment Centres are compared with county decisions. The results are set against two reports, one of which identifies clear changes in practice: a review of municipal practice for § 3 areas and a semester report on commercial signage in rural areas. The aim is to provide an overview of practice and clarify whether the administrative approach after the reform has been maintained or changed.
[Dette resumé er genereret ved hjælp af AI]