Perfectionism as a Risk Factor for Postnatal Mental Health Problems: a Systematic Review

Perfeksjonisme som risikofaktor for postnatale mentale helseproblemer: en systematisk oversikt

Lindblad, Camilla Baldishol

4. term

Psychology, Master

2021

2021-05-28

97

Background and aim: Postnatal mental health problems affect over 10% of women, impair day-to-day functioning, and can influence a child’s development. Early identification of risk factors is therefore important. One possible factor is perfectionism—the tendency to set unrealistically high standards and judge oneself harshly. This thesis systematically reviews whether perfectionism increases the risk of mental illness and/or symptoms among mothers in the first year after birth. Methods: Following PRISMA guidelines, a systematic review identified cohort and case-control studies via Embase, PsycINFO, and PubMed (March 29, 2021). Eligible studies were peer-reviewed, quantitative, and used validated measures of both perfectionism and postnatal mental health in mothers within the first year after birth. Participants were over 18 years and did not require special assistance. Results: Seven studies met inclusion criteria. Perfectionism was assessed with five different self-report tools. Two studies evaluated depression using standardized diagnostic criteria (DSM-IV or ICD-10); six studies used self-report symptom scales for depression, anxiety, and/or post-traumatic stress. Five studies found a weak to moderate association between perfectionism and depressive symptoms. Findings for diagnosed depressive disorder were inconsistent. One study found a moderate link between perfectionistic concerns and anxiety symptoms, and another reported a weak link with post-traumatic stress symptoms. Some studies suggested that existing postnatal symptoms of depression or anxiety may influence how strongly perfectionism relates to later symptoms. One study found no association between perfectionism and depressive symptoms after accounting for other established risk factors and body dissatisfaction. Risk-of-bias assessments indicated reduced internal validity in all studies. Conclusion: Overall, perfectionism may make some new mothers more vulnerable to depression or to symptoms of depression, anxiety, or PTSD. However, evidence is limited, methods vary, and causality cannot be inferred. Perfectionism does not currently appear to be a prominent standalone risk factor for postnatal mental health problems. Routine systematic assessment of perfectionism in the perinatal period is not supported, but increased awareness of possible negative effects and attention to particularly vulnerable women may be warranted. Implications and future research: More longitudinal studies with multiple time points and assessment of moderating factors are needed, as well as randomized experimental designs to better test causality. Using performance-based or observer-rated measures of perfectionism and more diagnostic interviews to assess postnatal disorders would strengthen the evidence. The thesis also discusses whether reducing perfectionistic concerns and addressing disruptive perfectionistic tendencies in therapy could help treat postnatal mental health problems and support the therapeutic alliance. Limitations: Data extraction and critical appraisal were conducted by a single reviewer, relevant studies may have been missed, and publication bias is possible.

Baggrund og formål: Efterfødselsrelaterede psykiske problemer rammer over 10 % af kvinder, påvirker både trivsel og funktionsniveau og kan have betydning for barnets udvikling. Derfor er det vigtigt at finde risikofaktorer tidligt. En mulig faktor er perfektionisme – tendensen til at sætte urealistisk høje standarder for sig selv og bedømme sig selv hårdt. Dette speciale undersøger, i hvilket omfang perfektionisme øger risikoen for psykiske lidelser og/eller symptomer hos mødre i det første år efter fødslen. Metode: En systematisk litteraturgennemgang efter PRISMA-retningslinjerne identificerede kohorte- og case-kontrol-studier via Embase, PsycINFO og PubMed (29. marts 2021). Inklusionskriterierne var peer-reviewede, kvantitative studier med validerede mål for både perfektionisme og psykiske problemer hos mødre inden for det første år efter fødslen. Deltagere var over 18 år og uden behov for særlig hjælp. Resultater: Syv studier opfyldte kriterierne. Perfektionisme blev målt med fem forskellige selvrapporteringsredskaber. To studier vurderede depression ud fra standardiserede diagnosekriterier (DSM-IV eller ICD-10), mens seks studier anvendte selvrapporterede symptomskalaer for depression, angst og/eller posttraumatisk stress. Fem studier fandt en svag til moderat sammenhæng mellem perfektionisme og depressive symptomer. Resultaterne for egentlig depressiv lidelse var uensartede. Ét studie fandt en moderat sammenhæng mellem perfektionistiske bekymringer og angstsymptomer, og et andet fandt en svag sammenhæng med posttraumatiske stresssymptomer. Nogle studier tydede på, at eksisterende efterfødsels-symptomer på depression eller angst kan påvirke, hvor stærkt perfektionisme hænger sammen med senere symptomer. Ét studie fandt ingen sammenhæng mellem perfektionisme og depressive symptomer efter justering for andre kendte risikofaktorer og kropsutilfredshed. Risiko for bias-vurderingen pegede på reduceret intern validitet i alle studier. Konklusion: Samlet set kan perfektionisme i nogen grad gøre nogle nybagte mødre mere sårbare over for depression eller symptomer på depression, angst eller PTSD. Evidensen er dog begrænset, metoderne varierer, og man kan ikke drage sikre konklusioner om årsag–virkning. Perfektionisme fremstår ikke som en særlig fremtrædende, selvstændig risikofaktor for efterfødselsrelaterede psykiske problemer. Rutinemæssig systematisk vurdering af perfektionisme i perinatalperioden anbefales derfor ikke, men øget opmærksomhed på mulige negative effekter og identificering af særligt sårbare kvinder kan være relevant. Perspektiver og fremtidig forskning: Der er behov for flere longitudinelle studier med flere måletidspunkter og vurdering af faktorer, der kan påvirke sammenhængen mellem perfektionisme og efterfødsels-psykisk helbred, samt randomiserede, eksperimentelle design for bedre at kunne vurdere kausalitet. Det vil også være en fordel at anvende præstationsbaserede eller observatørvurderede mål for perfektionisme og flere diagnostiske interviews til vurdering af efterfødselslidelser. Specialet diskuterer desuden, om reduktion af perfektionistiske bekymringer og fokus på uhensigtsmæssige perfektionistiske tendenser i terapi kan afhjælpe efterfødselsrelaterede psykiske problemer og styrke den terapeutiske alliance. Begrænsninger: Dataudtræk og kritisk vurdering blev udført af én person, relevante studier kan være overset, og der kan være publikationsbias.

[This apstract has been rewritten with the help of AI based on the project's original abstract]

Download PDF
View record in AAU Student Projects