Forståelser og konstruktioner af pædagogisk faglighed. En undersøgelse af konstituerende diskurser

Abstract

Abstract Baggrund: Opdragelse, dannelse og uddannelse af børn har til alle tider været til diskussion, hvilket vi ser og hører i politiske og offentlige debatter. Her debatteres ud fra forskellige interesser og opfattelser, og der fremkommer på forskellig vis holdninger om, hvad der er bedst for børn, deres forældre og for samfundet. Som pædagoger og pædagogiske ledere oplever vi, hvordan bestemte udsagn har indflydelse på vores praksis, særligt fordi politiske udsagn har magt til at forme den måde vores fag opfattes og dermed også måden, vi uddanner pædagoger på. Vi har, i vores Masterstudie, haft en gennemgående interesse i at undersøge og beskrive den pædagogiske faglighed, og vi har fundet, at det er komplekst. Vi har opdaget, at overfor andre faggrupper er pædagogrollen tilsyneladende mere til forhandling, og at den pædagogiske faglighed kommer forskelligt til udtryk alt efter, hvor blikket rettes. Som ledere af pædagoger og pædagogisk faglighed er det vigtigt at skabe viden om, hvad denne faglighed udgøres af, og hvordan den skal formes. Både fordi vi skal lede den, men også med henblik på at påvirke diskurser i en faglig og professionel retning. På den baggrund vil vi undersøge, hvilke diskurser der dominerer og former den måde, vi uddanner pædagoger på. Formål: Formålet med undersøgelsen er at finde ud af, hvilke konstituerende diskurser der afgør, hvorledes pædagoger uddannes og dermed også, hvordan pædagoger og pædagogisk faglighed konstrueres. Fairclough beskriver diskurs som ”forskellige repræsentationer af samfundsliv, som altid er positionerende…” (Fairclough, 2008, s. 96). I Faircloughs betydning former holdninger og interesser i samfundet pædagogens rolle, hvilket samtidig har indflydelse på pædagoger og den pædagogiske faglighed. Som beskrevet har vi i tidligere undersøgelser fundet, at en beskrivelse af den pædagogiske opgave er kompleks, og vi har fundet en problematisk sammenhæng i forhold til, hvordan pædagoger kommer fagligt til udtryk. Det har vist sig, at pædagoger har vanskeligt ved at beskrive deres faglighed, særligt i samarbejde med andre faggrupper. På den måde har det også en betydning i den offentlige debat, når pædagogers faglighed ikke kommer til udtryk, eller primært udtrykkes af andre end pædagogerne selv. Med den viden er vi nu optagede af at undersøge, hvordan pædagogen konstrueres gennem sin uddannelse. Pædagoguddannelsen har et overordnet formål, der er politisk besluttet og repræsenterer dermed en samfundsmæssig forståelse af pædagogens rolle og faglighed. Med Faircloughs kritiske diskursanalyse vil vi undersøge diskurser, der er dikterende for pædagogens rolle, og med den viden medvirke stærkere i refleksion om pædagoger og pædagogisk faglighed. Undersøgelsen skal altså danne grundlag for en forståelse af diskurser om pædagogens rolle, der kan give anledning til at kvalificere, reflektere og diskutere pædagogers faglighed. Samtidig skal undersøgelsen argumentere for, hvorfor den pædagogiske uddannelse skal styrkes og tillægges en værdi, der matcher de krav og forventninger, samfundet stiller. I denne undersøgelse har vi valgt et socialkonstruktionistisk ståsted da det jf. Gergen og Mellon (2017) giver os mulighed for at se metateoretisk på den viden, vi finder. Dette metateoretiske blik betyder her, at vi undersøger, hvordan andre opfatter viden og sammenhænge i verden. Vi vil med Norman Faircloughs (2008) kritiske diskursteori analysere empiri ved en tredimensionel diskursmodel. Diskursmodellen skal sikre en så systematisk analyse som muligt og samtidig give plads til en bevægelighed, der er nødvendig i en socialkonstruktionistisk tilgang, da der netop skal forstås gennem sprog og relationer. Med det socialkonstruktionistiske ståsted vil vi også undersøge, hvilke konstruktioner af den pædagogiske faglighed der træder frem. Vores undersøgelse er deduktiv, da vi på forhånd har valgt, hvordan vi vil se på og forholde os til den indsamlede empiri. Resultater: Vi finder i vores undersøgelse frem til, at mange forskellige diskurser er fremtrædende om den pædagogiske faglighed. Vi finder, at nogle er mere magtfulde end andre, at de infiltrerer hinanden, og at der er diskurser, der på trods af samme udtryk, forvirrer og skaber en utydeliglighed, særligt når pædagogisk faglighed skal beskrives. Igennem analysen har vi haft fokus på, hvordan pædagogen og den pædagogiske faglighed konstrueres gennem diskurser. Vi har fundet diskurser, der træder frem som to konstruktioner -en faglig konstruktion og en ikke-faglig konstruktion. De to konstruktioner er i et ulige magtforhold til hinanden. Desværre viser vores undersøgelse at den ikke-faglige konstruktion har størst indvirkning på konstruktionen af pædagogen og den pædagogiske faglighed. Konklusion: Det kan konkluderes, at vi i vores undersøgelse finder diskurser, der i relation til hinanden har magtfuld indflydelse på den måde, vi uddanner pædagoger på og som derfor også har indflydelse på den pædagogiske faglighed. Vi har fundet følgende diskurser mest fremtrædende: En kvalitativ - og kvantitativ diskurs, en økonomisk - og uddannelsespolitisk diskurs og en omsorgs- og personlighedsdiskurs. Den faglige og ikke-faglige konstruktion er den opdagelse i undersøgelsen, der svarer tydeligst på vores problemformulering, fordi det er disse konstruktioner, der bestemmer, hvordan den pædagogiske faglighed forstås. Om disse konstruktioner kan vi ligeledes konkludere, at den ikke-faglige konstruktion er mest fremtrædende, idet vi finder, at de mest magtfulde diskurser er en del af denne konstruktion.

Abstract<o:p>Background<o:p>The upbringing and education of childrenhave always been subjects of discussion, as seen and heard in political andpublic debates. These debates are driven by various interests and perspectives andoffer diverse opinion to the foremost outcome for children, parents and societyat large. As pedagogues and pedagogical leaders, we observe how certainstatements influence our practice, especially given the political impact onshaping the perception of our profession and, consequently, the way we educate pedagogues.During our master’s studies, we maintained a consistent interest ininvestigating and describing educational professionalism and found it to becomplex. We discovered that, compared to other professions, the role of the pedagogueappears to be more negotiable, and that pedagogical professionalism isexpressed differently depending on the focus. As leaders of pedagogues and pedagogicalprofessionalism, we consider the importance in generating knowledge about whatconstitutes this professionalism as well as the pertinence of its outline. Thisis necessary not only to conduct its vocational course but also for influencingdiscourses in a professional and academic direction. Considering this, we aimto study which discourses dominate and shape the way we educate pedagogues.AimThe aim of this study is to determine which constitutive discoursesdictate pedagogical education consequently, the construction pedagogues and pedagogicalprofessionalism. Fairclough describes discourse as “different representationsof social life, which are always positioning…” (translation from Danish: Fairclough,2008, p. 96). According to Fairclough, societal perceptions and interests shapethe pedagogue’s role, which at the same time influences pedagogues and pedagogicalprofessionalism. As described, we found in previous studies that the descriptionof the pedagogical role is one of complexity, and we identified a problematic coherenceregarding pedagogues’ communication of their own professionalism. It appears pedagogueshave difficulties in describing their professionalism, especially whencollaborating with other professional groups. This also affects the publicdebate when pedagogues' inherent professionalism is not communicated or isprimarily articulated by others rather than by the pedagogues themselves. Withthis knowledge, we are now focused on studying what premises of construction pedagoguesface throughout their education. The overall purpose of pedagogue’s educationis politically decided and thus represents a societal understanding of the pedagogues’role and professionalism. Using Fairclough's critical discourse analysis, wewill examine the discourses dictating the pedagogue's role and, by using thisrealization, contribute more effectively to reflections on pedagogues and pedagogicalprofessionalism. The study aims to form a basis for understanding discoursesabout the pedagogue's role, which can lead to the qualification, reflection,and discussion of pedagogues' professionalism. Simultaneously, the study aimsto argue why pedagogical education should be strengthened and assigned thevalidation that compares to the demands and expectations of society. Methods In this study, we havechosen a social constructionist standpoint which, according to Gergen andMellon (2017), allows us to take a meta-theoretical view of the knowledge wefind. This meta-theoretical perspective means that we examine how othersperceive knowledge and coherence in the world. By using Norman Fairclough's(2008) critical discourse theory, we are able to analyze empirical data with athree-dimensional discourse model. The discourse model is intended to ensure asystematic analysis whilst allowing the flexibility necessary in a socialconstructionist approach, as understanding must be achieved through languageand relationships. From a social constructionist standpoint, we will also studywhich constructions of pedagogical professionalism emerge. Our study isdeductive, as the manner in which we theoretically consider and handle thecollected empirical data is already predetermined. Results The research revealsthat many different discourses are prominent in regard to pedagogicalprofessionalism. We find that some are more powerful than others, that theyinfiltrate each other, and that there are discourses which, despite having thesame expression, create confusion and indistinction, particularly whendescribing pedagogical professionalism. Throughout the analysis, we focus onhow the pedagogue and pedagogical professionalism are constructed throughdiscourses. We have identified discourses that emerge in two constructions - aprofessional construction and a non-professional construction. These twoconstructions are in an unequal power relationship. The study shows that thenon-professional construction has the biggest impact on the construction of thepedagogue and pedagogical professionalism.Conclusion In conclusion, ourstudy finds that discourses, in relation to each other, have a powerfulinfluence on how we educate pedagogues and therefore also on pedagogicalprofessionalism. We have identified the following discourses as being moreprominent: a qualitative and quantitative discourse, an economic andeducational policy discourse, and a care and personality discourse. The professional and non-professional constructions are the findings in thestudy that most clearly address our research question, as these constructionsdetermine how pedagogical professionalism is understood. Regarding theseconstructions, we also conclude that the non-professional construction is themost prominent, as we find that the most powerful discourses are part of thisconstruction.</o:p></o:p>

A master programme thesis from Aalborg University

Forståelser og konstruktioner af pædagogisk faglighed. En undersøgelse af konstituerende diskurser

[Perceptions and constructions of pedagogical professionalism]