Peace Building Grass
Authors
Christensen, Thea Dahl ; Ernshof, Sine Bjerg ; Dukic, Adi
Term
4. term
Education
Publication year
2020
Submitted on
2020-05-20
Pages
131
Abstract
Byer, der kommer ud af konflikt, står over for særlige udfordringer, som kræver omhyggelige og praktiske løsninger. Belfast, formet af 30 års ‘Troubles’ mellem protestantiske og katolske fællesskaber, er et sådant eksempel. Byens fysiske struktur bærer stadig præg af hegn, interface-områder og motorveje, der adskiller kvarterer, samt tomme eller uklart definerede offentlige arealer. Disse forhold begrænser hverdagsmøder, svækker social interaktion og social sammenhængskraft (følelse af tillid og tilhør) og gør byfornyelse mere kompleks. Forskning i byudvikling viser, at delte rum – især fælles grønne byrum – kan genopbygge forbindelser på tværs af skel. Politikker efterlyser i stigende grad “fælles grønne byer”. Alligevel forklarer mange studier ikke, hvordan sådanne steder faktisk kan designes og gennemføres. Kløften mellem social teori og den praktiske fysiske udformning består. Peace Building Grass er en kandidatafhandling i bydesign, der adresserer denne kløft ved at omsætte teori og politik til praktiske værktøjer for byfornyelse og design i East Belfast. Gennem et casestudie af Ballymacarrett og med afsæt i lokale ekspertressourcer fokuserer afhandlingen på nyere og kommende byfornyelsesprojekter og aktiviteter i Belfast. Den bygger videre på Ian Mell og Luisiana Langs arbejde og udvider fokus på at designe fælles grønne byrum i omstridte omgivelser. Ved at oversætte evidens til handlingsrettede værktøjer sigter afhandlingen mod at skabe imødekommende, inkluderende grønne områder, der fremmer hverdagsmøder og styrker social sammenhængskraft i en postkonflikt-by.
Cities emerging from conflict face distinctive urban challenges that demand careful, practical responses. Belfast, shaped by the 30-year ‘Troubles’ between Protestant and Catholic communities, is one such city. Its urban fabric still bears fences, interfaces, and highways that separate neighborhoods, as well as vacant or poorly defined public areas. These conditions limit everyday encounters, weaken social interaction and social cohesion (a sense of trust and belonging), and complicate regeneration. Research in urban studies shows that shared spaces—especially shared green spaces—can help rebuild connections across divides. Policies increasingly call for “shared green cities.” Yet many studies stop short of explaining how to design and deliver these places in practice. The gap between social theory and on-the-ground design persists. Peace Building Grass is a master’s thesis in Urban Design that addresses this gap by translating theory and policy into practical regeneration and design tools for East Belfast. Through a case study of Ballymacarrett, and drawing on local expert assets, the thesis focuses on recent and future regeneration projects and activities in Belfast. It builds on the work of Ian Mell and Luisiana Lang, extending the focus on designing shared green spaces in contested environments. By turning evidence into actionable tools, the thesis aims to support welcoming, inclusive green spaces that encourage everyday mixing and help strengthen social cohesion in a post-conflict city.
[This abstract was generated with the help of AI]
Keywords
Documents