Payout Policy, Growth Opportunities, and Valuation Multiples: Evidence from S&P 500
Author
Sveinsson, Stefán Ingi
Term
4. semester
Publication year
2026
Submitted on
2026-06-01
Pages
50
Abstract
This thesis examines whether the stock market rewards disciplined payouts when firms have limited growth opportunities. Using a panel of S&P 500 non-financial companies from 2010–2025, I estimate fixed-effects regressions of valuation multiples (P/E; with robustness to EV/EBITDA) on firms’ total payout ratios, a low-growth indicator derived from Tobin’s Q, and their interaction, with standard errors clustered at the firm level. Two hypotheses are tested. First, on average, payout intensity is not associated with higher valuations, consistent with Modigliani–Miller irrelevance. Second, among low-growth firms, higher payouts are linked to meaningfully higher valuation multiples: the interaction term is positive and highly significant (coefficient 4.010; p < 0.001), implying roughly 2.5 additional P/E units for an interquartile increase in payout. The result is robust to alternative specifications, including an alternative growth proxy (sales growth), lagged payout, and adding year fixed effects. Mechanism tests suggest the premium reflects voluntary capital discipline rather than mechanical or regulated payout: it is concentrated in persistently low-growth firms, absent in utilities, and similar whether payouts are internally funded or debt-financed. The findings are consistent with free cash flow and maturity-signalling explanations and extend evidence from short-window event studies to long-run valuation levels.
Dette speciale undersøger, om aktiemarkedet belønner disciplineret udbetaling i virksomheder med begrænsede vækstmuligheder. Med et panel af ikke-finansielle S&P 500-selskaber i perioden 2010–2025 estimeres faste-effekter-regressioner, hvor værdiansættelsesmultipler (P/E; som robusthed også EV/EBITDA) forklares af virksomhedernes samlede udbetalingsratio, en lav-vækst-indikator baseret på Tobin’s Q og deres interaktion, med standardfejl klustret på virksomheds-niveau. To hypoteser testes. For det første er udbetalingsintensitet gennemsnitligt ikke forbundet med højere værdiansættelser, i tråd med Modigliani–Miller irrelevans. For det andet er højere udbetalinger blandt lavvækst-virksomheder forbundet med væsentligt højere multipler: interaktionstermen er positiv og højsignifikant (koefficient 4,010; p < 0,001) og indikerer cirka 2,5 ekstra P/E-enheder for et interkvartil-løft i udbetaling. Resultatet er robust over for alternative specifikationer, herunder en alternativ vækstproxy (omsætningsvækst), lagget udbetaling og tilføjelse af årsfaste effekter. Mekanismetests peger på, at præmien afspejler frivillig kapitaldisciplin frem for mekaniske eller regulerede udbetalinger: den er koncentreret i vedvarende lavvækst-selskaber, fraværende i forsyningssektoren og lignende uanset intern finansiering eller gældsfinansiering. Resultaterne er forenelige med free-cash-flow- og modenhedssignaleringsteorier og udvider litteraturen fra kortsigtede eventstudier til langsigtede værdiansættelsesniveauer.
[This apstract has been generated with the help of AI directly from the project full text]