Ophavsretlig beskyttelse af brugskunst: Brugskunsts retsstilling i ophavsretten efter dansk og EU-retlig praksis
Oversat titel
Copyright protection of works of applied art
Forfattere
Kaalund, Hans Christian Ørsted ; Bojesen, Rasmus Stærk Søgaard
Semester
4. semester
Uddannelse
Udgivelsesår
2026
Afleveret
2026-05-12
Antal sider
97
Resumé
Formålet med specialet er at undersøge grænserne for ophavsretlig beskyttelse af værker af brugskunst og at udlede de kriterier, der bruges i krænkelsestesten. Det sker blandt andet ved at sammenligne EU-Domstolens (CJEU) praksis med danske domstoles afgørelser. Specialet finder for det første, at brugskunst indtager en særlig position i dansk ophavsret. Danske domstole giver typisk en snæver beskyttelse og anser krænkelse især, når der er tale om meget tæt lighed. De fokuserer ikke konsekvent på, om de originale elementer i det påstået krænkede værk er gengivet i det påstået krænkende værk. Denne indskrænkning er ikke i overensstemmelse med EU-Domstolens praksis. Efter nyere CJEU-afgørelser skal, men vil muligvis ikke, danske domstole ændre krænkelsestesten, så den stemmer overens med EU-regimet. For det andet konkluderer specialet, at danske domstoles brug af begrebet “identitetsopfattelse” er problematisk i lyset af CJEU’s krænkelsestest. Danske afgørelser lægger ofte vægt på den overordnede visuelle lighed mellem værkerne frem for at undersøge, om værkets originale elementer er blevet kopieret. En overordnet gennemgang tyder på, at danske domstole gradvist nærmer sig CJEU’s test, men endnu ikke er fuldt på linje med den. For det tredje viser specialet, at danske domstole har tendens til at inddrage hensyn og kriterier fra andre retsområder, især designret og markedsføringsret, i ophavsretlige vurderinger. Det kan underminere de enkelte regimers formål. Eksempelvis inddrages markeds- og konkurrenceforhold i originalitetskravet, og der henvises indimellem til en “særlig betragter” i krænkelsestesten, selv om CJEU ikke foreskriver dette. Da CJEU udtrykkeligt afviser at blande kriterier på tværs af retsområder og beskriver en stram krænkelsestest, er denne praksis formentlig i strid med EU’s ophavsretlige regime. For det fjerde fastslås det, at det alene er værkets egne egenskaber, der er nødvendige og tilstrækkelige for originalitet: Originalitet beror på, at ophavsmandens frie og kreative valg afspejler vedkommendes personlighed. Skabelsesprocessen og forfatterens intentioner er ikke i sig selv afgørende, om end de kan være indikatorer. Fordi krænkelsestesten handler om, hvorvidt de beskyttede elementer i et originalt værk er gengivet i et andet, bliver afspejlingen af den kreative indsats indirekte central. Et æstetisk udtryk i sig selv er ikke nok til at vise, at der foreligger en intellektuel skabelse. Afslutningsvis peger specialet på flere uoverensstemmelser mellem dansk ophavsretlig praksis og EU-regimet. Disse forskelle varierer i alvor, og det er uklart, om danske domstole vil ændre praksis for at udligne dem.
This thesis examines the limits of copyright protection for works of applied art and identifies the criteria used in the infringement test, including by comparing the case law of the Court of Justice of the European Union (CJEU) with Danish court decisions. First, the thesis finds that applied art occupies a special position in Danish copyright law. Danish courts tend to grant a narrow scope of protection, often finding infringement only where there is very close similarity. They do not consistently focus on whether the original elements of the allegedly infringed work have been reproduced in the allegedly infringing work. This narrowing does not align with the CJEU’s case law. Following recent CJEU judgments, Danish courts must, but may not, adjust their infringement test to comply with the EU regime. Second, the thesis concludes that Danish courts’ use of a “perception of identity” is problematic when compared to the CJEU’s infringement test. Danish decisions often emphasize overall visual similarity rather than whether the original elements of the earlier work have been copied. A high-level review suggests Danish practice is moving toward the CJEU’s approach, but it is not yet fully aligned. Third, the thesis shows that Danish courts tend to import considerations from other legal fields—particularly design law and marketing practices law—into copyright assessments. This risks undermining the distinct aims of each field. For example, market and competition factors are sometimes used in assessing originality, and courts occasionally refer to a “particular beholder” in the infringement test, even though the CJEU does not prescribe such a factor. Given the CJEU’s explicit rejection of blending criteria across legal fields and its strict articulation of the infringement test, these practices are likely inconsistent with the EU copyright regime. Fourth, the thesis finds that originality depends solely on the qualities of the work: it arises from the author’s free and creative choices reflecting their personality. The creation process and the author’s intentions are not decisive, although they may indicate originality. Because the infringement test asks whether the protected elements of an original work are reproduced in another, the reflection of the author’s creative input becomes indirectly central. An aesthetic effect alone does not establish that a work is an intellectual creation. Finally, the thesis identifies several discrepancies between Danish copyright practice and the EU regime. The degree of incompatibility varies, and it remains unclear whether Danish courts will change their approach to resolve these differences.
[Dette resumé er omskrevet med hjælp fra AI baseret på projektets originale resumé]