Oh, the Horror! – Images of Female Monstrousness in Penny Dreadful
Author
Palsgaard, Marie Louise Toft
Term
4. term
Education
Publication year
2017
Submitted on
2017-05-31
Pages
66
Abstract
Denne afhandling undersøger, hvordan Showtime-serien Penny Dreadful bruger billeder af kvindelig monstrøsitet til at udfordre naturaliserede, binære kønsforståelser. Den spørger, hvordan seriens fremstilling af Vanessa Ives’ seksualitet og handlekraft – og de tilskuerpositioner, den tilbyder – forstyrrer dikotomien aktiv/mand versus passiv/kvinde og udvider, hvad der tæller som kønnet subjektivitet. Med en kvalitativ, teoridrevet nærlæsning af udvalgte afsnit trækker studiet på Judith Butlers teori om kønsperformativitet, Teresa de Lauretis’ syn på film som en social kønsteknologi og Rhona J. Berensteins idé om tilskuer-som-drag i horrorens transgressive tradition. Analysen argumenterer for, at Vanessa tilegner sig “maskuline” koder og fungerer som et kønskrydsende subjekt, hvis performative drag destabiliserer den seksuelle stilisering af den kvindelige krop. Den peger desuden på, at seriens multiple, skiftende filmiske blikke gør det muligt for figuren at unddrage sig normative forventninger og giver seerne flertydige tilskuerpositioner, som åbner for identifikation på tværs af køn og for kreativ genopfindelse af kønsidentitet. Overordnet overvejer afhandlingen, hvordan sådanne medierepræsentationer kan have virkning ud over skærmen ved at implicere seerens egen selvfremstilling og dermed pege på ideologisk progressive potentialer.
This thesis examines how Showtime’s Penny Dreadful deploys images of female monstrousness to unsettle naturalized, binary conceptions of gender. It asks how the series’ construction of Vanessa Ives’s sexuality and agency—and the viewing positions it offers—disrupts the active/male versus passive/female dichotomy and broadens what counts as gendered subjectivity. Using a qualitative, theory-led close reading of selected episodes, the study draws on Judith Butler’s account of gender performativity, Teresa de Lauretis’s view of cinema as a social technology of gender, and Rhona J. Berenstein’s model of spectatorship-as-drag within horror’s transgressive tradition. The analysis argues that Vanessa adopts “masculine” codes and functions as a cross-gendered subject whose performative drag unsettles the sexual stylization of the female body. It further finds that the show’s multiple, shifting cinematic gazes enable the character to evade normative expectations while affording viewers multivalent spectatorial positions, opening space for identification across gender and for the creative reinvention of gender identity. More broadly, the thesis considers how such media representations can resonate beyond the screen by implicating spectators’ own self-presentations, suggesting ideologically progressive possibilities.
[This summary has been generated with the help of AI directly from the project (PDF)]
Documents