Officialmaksimens betydning for suspension af forældelse

The significance of the inquisitorial system in regard to the suspension of limitation

Thoft, Frederik Konggaard ; Damgaard, Thomas Böttcher

4. semester

Jura, Kandidat

2024

2024-05-15

70

Dette speciale undersøger, hvordan det inquisitoriske system (myndighedernes undersøgelsespligt) påvirker, hvornår forældelsesfristen sættes på pause (suspension af forældelse). I forældelsesretten opereres der med en absolut og en relativ forældelsesfrist. Den relative frist kan suspenderes, indtil kreditor vidste eller burde have vidst, at der forelå et krav. De nugældende regler svarer indholdsmæssigt til de tidligere, og ældre regler og praksis kan derfor belyse den gældende ret. Specialet gennemgår retspraksis og udtalelser fra ombudsmanden for at afklare undersøgelsespligtens rækkevidde. Myndigheden skal indhente tilstrækkelige oplysninger til at kunne træffe en gyldig afgørelse. Den svære afvejning er, hvor langt undersøgelsen skal gå: Myndigheden bør ikke bruge ressourcer på unødige skridt ud over, hvad der kræves for en gyldig afgørelse, og det er i sidste ende myndigheden, der vurderer, hvornår grundlaget er tilstrækkeligt. På skatte- og afgiftsområdet viser retspraksis, at suspension som udgangspunkt ophører, når skattemyndighederne har tilstrækkelige oplysninger til at foretage en korrekt ansættelse. Suspension kan ophøre tidligere, hvis der var konkrete grunde til yderligere undersøgelse (fx interne retningslinjer eller pligtige kontroltrin), og myndighederne undlod at følge dem. I sådanne tilfælde kan domstolene fastslå, at myndighederne burde have undersøgt sagen, og suspensionen ophører. På miljøområdet er det afgørende tidspunkt, hvornår myndighederne burde have vidst, at der var et rimeligt behov for forebyggende foranstaltninger. Højesteret har været tilbageholdende med at fastlægge dette præcist. Vurderingen beror typisk på en balance mellem behovet og omfanget af indgrebene og de økonomiske hensyn, der kendetegner offentlig forvaltning. Sammenfattende fører det inquisitoriske system i sig selv ikke til en skærpet aktsomhedsvurdering af myndighederne ved spørgsmålet om, hvornår de burde have kendt kravet med henblik på ophør af suspensionen. Der kan dog opstå særlige, konkrete forhold, som forpligter myndighederne til at undersøge nærmere for at undgå, at suspensionen ophører. Dette svarer grundlæggende til vurderingen af en almindelig kreditor, der også må undersøge et muligt krav for at bevare suspensionen.

This thesis examines how the inquisitorial approach in public administration (the authority’s duty to investigate) affects when the limitation period is paused (suspension of limitation). In limitation law there are absolute and relative periods. The relative period can be suspended until the creditor knew or ought to have known about the claim. The current rules mirror the previous legislation, so earlier rules and case law help interpret the law today. The thesis reviews case law and statements from the ombudsman to clarify the scope of the duty to investigate. Authorities must gather enough facts to make a lawful decision. The difficult question is how far this duty goes: authorities should not spend resources on unnecessary inquiries beyond what is needed for a valid decision, and ultimately the authority decides when the investigation is sufficient. In tax and duties, case law shows that suspension generally ends when the tax authority has enough information to make a correct assessment. It can end earlier only if there were specific reasons to investigate further (for example, internal guidelines or required checks) and the authority failed to act. In such cases, courts may find the authority ought to have investigated, and the suspension ends. In environmental law, the key moment is when the authority ought to have known there was a reasonable need for preventive measures. The Supreme Court has been cautious about defining this precisely. In practice, the assessment balances the need and scope of preventive action against the economic considerations typical in public administration. Across both areas, the inquisitorial system by itself does not impose a stricter standard of diligence on authorities when deciding whether they should have known of a claim for purposes of ending suspension. However, specific, identifiable circumstances can create a duty to investigate further to avoid suspension ending. This parallels the position of an ordinary creditor, who must also investigate a potential claim to keep the suspension in place.

[Dette resumé er omskrevet med hjælp fra AI baseret på projektets originale resumé]

Forældelse ; Officialmaksimen

Download
Vis denne rapport i AAU Studenterprojekter