Obstruction of contact between children and parents - based on the right of the child to maintain contact with both parents
Translated title
Samværssjikane - basert på barnets rett til kontakt med begge sine foreldre
Authors
Ødegård, Victoria Hustad ; Timland, Stine Marie Buverud
Term
4. term
Education
Publication year
2023
Submitted on
2023-05-17
Pages
71
Abstract
This thesis examines cases where the parent the child primarily lives with (the custodial parent) blocks the child’s contact (visitation) with the other parent without a valid reason. It starts from the principle that children have a right to two parents and that both parents share responsibility for protecting that right. Many families reach amicable arrangements after a breakup that prioritize the child, but not all do. Around 10–12 percent of Danish divorces involve high, long-lasting conflict, and the share may be higher when non-marital relationships are included. In some situations, the child is drawn into the conflict, for example when contact with the other parent is cut off. A Danish documentary released in 2022 reported that in 2021 more than 300 children lost contact with one parent for this reason. This easily obscures the impact on the child. The thesis considers who safeguards the child’s rights when parents are so distressed that they engage in what is often called custody harassment—obstructing contact without good cause. The issue has received significant attention in Denmark. Laws passed in 2012 and 2015 introduced measures to prevent it, and family law reforms in 2019 aimed to create a more holistic system that puts children’s rights at the center. Even so, there are cases where these measures do not suffice and the custodial parent continues to block visitation. It is therefore important to have a system that can effectively stop the problem. Against this backdrop, the thesis analyzes the legal responses available under current Danish legislation and case law. These include enforcing visitation and court decisions on parental responsibility (guardianship), residence, and contact when parents cannot agree. The guiding standard is the “best interests of the child” in Article 3 of the Convention on the Rights of the Child, which Denmark has ratified and implemented in national law. An analysis of preparatory works, statutes, and recent case law indicates that the legal framework is relatively clear. At the same time, custody and contact cases are highly complex, because the considerations relevant to the child may point in different directions. Decisions can be intrusive—one parent may lose parental responsibility, and the child may move residence—and they always depend on the specific facts and the child’s current needs. As a result, it is not possible to formulate clear rules of thumb that apply to all future cases. Finally, the purpose of legal measures is not to punish the custodial parent, but to protect the child’s interests and the child’s right to contact with both parents.
Dette speciale undersøger sager, hvor den forælder, barnet primært bor hos (bopælsforælderen), uden rimelig grund forhindrer barnet i at have kontakt (samvær) med den anden forælder. Udgangspunktet er, at børn har ret til to forældre, og at forældrene har et fælles ansvar for at beskytte denne ret. Mange forældre finder fredelige løsninger efter et brud, der tager hensyn til barnet, men ikke alle gør. Omtrent 10–12 procent af danske skilsmisser er præget af langvarige, høje konflikter, og tallet kan være højere, når man medregner samlivsforhold uden ægteskab. I nogle sager bruges barnet som våben i konflikten, for eksempel ved at afbryde kontakten til den anden forælder. En dansk dokumentar fra 2022 oplyste, at over 300 børn i 2021 mistede kontakten til den ene forælder på denne måde. Dette skygger let for, hvad konflikten gør ved barnet. Specialet ser på, hvem der beskytter barnets rettigheder, når forældrene er så pressede, at de begår det, der ofte kaldes samværssabotage – altså at blokere samvær uden saglig grund. I Danmark har emnet fået stor opmærksomhed. Der blev vedtaget lovtiltag i 2012 og 2015 for at forebygge problemet, og i 2019 blev familieretten reformeret med fokus på et mere helhedsorienteret system, hvor barnets rettigheder står centralt. Alligevel findes der sager, hvor tiltagene ikke rækker, og bopælsforælderen fortsat hindrer samvær. Derfor er det vigtigt med et system, der effektivt kan standse problemet. På den baggrund analyserer specialet de retlige reaktionsmuligheder i gældende dansk lovgivning og praksis. Det omfatter håndhævelse af samvær samt domstolenes afgørelser om forældremyndighed, bopæl og samvær, når forældrene ikke kan blive enige. Den overordnede rettesnor er princippet om barnets bedste i artikel 3 i FN’s Børnekonvention, som Danmark har tiltrådt og indarbejdet i national ret. Analysen af forarbejder, lovgivning og nyere praksis viser, at reglerne på området er forholdsvis klare. Samtidig er sager om forældremyndighed og samvær meget komplekse, fordi hensyn til barnet kan pege i forskellige retninger. Afgørelserne kan gribe dybt ind i familiens liv – én forælder kan miste forældremyndigheden, og barnet kan flytte bopæl – og de beror altid på en konkret vurdering af sagens fakta og barnets aktuelle behov. Derfor kan der ikke opstilles faste tommelfingerregler, der gælder for alle fremtidige sager. Endelig understreges, at formålet med myndighedernes tiltag ikke er at straffe bopælsforælderen, men at sikre barnets interesser og dets ret til kontakt med begge forældre.
[This apstract has been rewritten with the help of AI based on the project's original abstract]
Keywords