Observation af en mistænkts færden og forsvarerens aktindsigt i sådanne oplysninger
Oversat titel
Observation of a suspect’s whereabouts and the defendant’s access to records of such information
Forfatter
Gram, Katja
Semester
4. semester
Uddannelse
Udgivelsesår
2016
Afleveret
2016-05-12
Abstract
Specialet undersøger politiets observation af en mistænkt og den sigtedes adgang til oplysninger om denne observation. Udgangspunktet er en straffesag ved Aalborg Byret i efteråret 2015, hvor der opstod uenighed om, hvorvidt anklagemyndigheden skulle oplyse, at der var placeret GPS‑sendere på den tiltaltes biler, og om den tiltalte havde ret til indsigt i disse oplysninger. Specialet gennemgår de relevante retsregler og principper, herunder objektivitetsprincippet, som indebærer, at både politi og anklagemyndighed skal være upartiske under efterforskningen og fremlægge alle relevante oplysninger i retten. Det beskrives, at politiet kan foretage observationer – visuelt og ved tekniske hjælpemidler – og at observationer på ikke‑offentligt tilgængelige steder reguleres af retsplejelovens § 791 a, stk. 1‑3. Med en retskendelse kan politiet foretage sporing via telekommunikationsobservationer, jf. § 791 a, stk. 5, og GPS kan anvendes som et spormiddel. Placering af en GPS‑sender inde i en bil kræver retskendelse, jf. § 791 a, stk. 2, og praksis (U 2000.2476 H / TfK2000.713/2H). Omvendt anses placering af en sender på bilens yderside ikke som et tvangsmiddel, og der kræves derfor ikke retskendelse, jf. U 1996.1496 V. Den sigtede har som udgangspunkt ret til aktindsigt i materiale, som politiet har indhentet til brug for den pågældende sag, jf. § 729 a, stk. 3, 1. pkt. Efter § 729 c, stk. 1, kan materialet dog undtagelsesvis undtages fra indblik. Mener den sigtede, at der findes ufremlagt bevismateriale, kan vedkommende anmode retten om at træffe afgørelse herom, jf. § 745. Afslutningsvis anvendes de teoretiske afsnit på Aalborg Byrets afgørelse med en drøftelse af, hvilke konsekvenser manglende GPS‑oplysninger kan have for forsvaret, samt hvorfor anklagemyndigheden kan have interesse i at tilbageholde oplysninger om GPS‑brug.
This thesis examines police surveillance of a suspect and the defendant’s access to information about that surveillance. It takes as its starting point a criminal case before Aalborg City Court in the fall of 2015, where a dispute arose over whether the prosecution had to disclose that GPS transmitters were placed on the accused’s cars and whether the defendant was entitled to access this information. The thesis reviews the relevant legal rules and principles, including the duty of objectivity, which requires both police and prosecutors to act impartially during investigations and to present all relevant information in court. It explains that the police may conduct observations—both visual and using technical aids—and that observations in places not freely accessible to the public are regulated by the Danish Administration of Justice Act (Retsplejeloven) § 791 a(1‑3). With a court order, the police may carry out tracking via telecommunication observations under § 791 a(5), and GPS can be used as a tracking tool. Placing a GPS device inside a car requires a court order under § 791 a(2) and case law (U 2000.2476 H / TfK2000.713/2H). In contrast, placing a device on the exterior of a car is not considered a coercive measure and therefore does not require a court order, cf. U 1996.1496 V. As a rule, the defendant has a right to access material obtained by the police for use in the case, under § 729 a(3), first sentence. Under § 729 c(1), material may, in certain circumstances, be withheld. If the defendant believes evidence has not been presented, they may ask the court to decide on the matter under § 745. Finally, the thesis applies these rules to the Aalborg City Court decision, discussing the possible consequences of missing GPS information for the defense and why the prosecution might be interested in withholding information about GPS use.
[Dette resumé er genereret ved hjælp af AI]
Emneord