AAU Studenterprojekter - besøg Aalborg Universitets studenterprojektportal
Et masterspeciale fra Aalborg Universitet
Book cover


Nød lærer.....

Oversat titel

Nød lærer...

Forfatter

Semester

4. semester

Udgivelsesår

2011

Afleveret

Antal sider

34

Resumé

Specialet undersøger, hvordan Tegnsprogstolkeuddannelsen (TU) kan etablere et fælles læringsteoretisk grundlag og egnede evalueringsformer i forbindelse med omlægningen til en professionsbachelor og markante besparelser. Baggrunden er en politisk omlægning af mellemlange videregående uddannelser og en Epinion-evaluering, der peger på manglende sammenhæng mellem fag, utilstrækkelig løbende evaluering og for lidt praktik samt medfører reduktion af konfrontationstimer på 35–40 %. Problemformuleringen er: Hvilket fælles læringsteoretisk afsæt og hvilke evalueringsformer er relevante som udgangspunkt for undervisningen på TU efter omlægningen? Metodisk bygger specialet på interviews med undervisere fra tre beslægtede uddannelser udvalgt efter størrelse, optag og organisering af praktik. Den teoretiske ramme er refleksionsorienteret og omfatter Kolbs erfaringslæring, Schöns refleksion-i-handling, Lave og Wengers praksisfællesskaber og tavs viden samt Dreyfus og Dreyfus’ novice–ekspert-model; i evaluering lægges vægt på portefølje som refleksionsbåret vurderingsform. Analysen viser, at de undersøgte uddannelser ikke har et eksplicit fælles læringsteoretisk grundlag; de lægger vægt på færdigheder, der udvikles gennem undervisning og praktik, hvor praksisfællesskaber og elementer af mesterlære indgår. Refleksiv læring og tavs viden er til stede, men ikke bevidst valgt, og undervisningen justeres løbende efter erfaringer. To uddannelser anvender evalueringsformer med fokus på refleksion og læringsmål, mens den tredje mangler en klar evalueringsstrategi. Specialet diskuterer, hvordan TU kan opbygge en evalueringskultur og peger på behov for videre undersøgelser af de studerendes forståelse af læring, motivation og evaluering i relation til professionens kompetencekrav.

The thesis examines how the Sign Language Interpreter Training Programme (SLITP) can establish a shared learning-theoretical foundation and appropriate evaluation methods amid its transition to a professional bachelor’s degree and significant budget cuts. The context is a national policy converting medium-cycle programs to professional bachelor degrees and an Epinion evaluation highlighting weak coherence across subjects, insufficient continuous assessment, and too little practicum, alongside a 35–40% reduction in contact hours. The guiding question is: Which common learning-theoretical basis and which forms of evaluation are relevant starting points for SLITP’s teaching after the conversion? Methodologically, the study is based on interviews with teachers from three comparable programs selected for size, recruitment, and practicum organization. The theoretical framework is reflection-oriented, drawing on Kolb’s experiential learning, Schön’s reflection-in-action, Lave and Wenger’s communities of practice and tacit knowledge, and Dreyfus and Dreyfus’s novice-to-expert model; for assessment, portfolio approaches are emphasized as reflection-based. The analysis finds that the programs lack an explicit shared learning theory; they prioritize skills developed through coursework and practicums, with communities of practice and apprenticeship-like elements embedded. Reflective learning and tacit knowledge are present but not consciously chosen, and teaching has been continuously adjusted based on experience. Two programs employ evaluation focused on reflection and learning goals, while the third lacks a clear evaluation strategy. The thesis discusses building an evaluation culture at SLITP and points to the need for further inquiry into students’ understandings of learning, motivation, and evaluation in relation to the profession’s competency demands.

[Dette resumé er genereret med hjælp fra AI direkte fra projektet fuldtekst]