Nightmares of the 21st Century: Representations of Cultural Anxieties in the American Horror Film
Translated title
Mareridt i det 21. Århundrede: Repræsentationer af Kulturelle Bekymringer i den Amerikanske Gyserfilm
Author
Rasmussen, Morten Wad
Term
4. term
Education
Publication year
2016
Submitted on
2016-05-31
Pages
91
Abstract
This thesis examines how popular American horror films translate contemporary cultural anxieties into stories and monsters. After pointing to thematic clusters among recent high-grossing titles, it focuses on two case studies: The Conjuring (2013) as a lens on economic crisis anxieties and The Ring (2002) as a lens on technology and network panic. Drawing on theories by Noël Carroll, Robin Wood, and Barbara Creed, supported by secondary literature, the study offers close readings of plot, tropes (including haunted houses and the so-called monstrous feminine), and iconography, alongside a comparative analysis of The Ring and its Japanese source, Ringu (1998). The Conjuring frames economic crisis but displaces and ‘resolves’ this unease by projecting it onto a femininely coded monster that can be assimilated and destroyed, indicating a reactionary orientation. The Ring articulates the opacity and control logics of technological networks through Samara as a techno-child, and differences in the U.S. remake further fuse monstrosity with femininity, likewise underscoring a reactionary ideology. Across both films, the most salient commonality is the reactionary representation of femininity and the recurrent use of the monstrous feminine to make sense of contemporary anxieties; the thesis closes by speculating that today’s popular American horror more broadly reflects a reactionary unease about the leveling of political and social rights across groups.
Dette speciale undersøger, hvordan populære amerikanske gyserfilm omsætter samtidens kulturelle bekymringer til fortællinger og monstre. Efter at have peget på tematiske klynger blandt nyere, bredt sete titler, fokuserer studiet på to case-studier: The Conjuring (2013) som eksempel på bekymringer om økonomisk krise og The Ring (2002) som eksempel på teknologi- og netværksangst. Analysen kombinerer teorier af Noël Carroll, Robin Wood og Barbara Creed med understøttende litteratur og foretager nærlæsninger af plot, troper (bl.a. hjemsøgte huse og den såkaldte monstrous feminine) og ikonografi samt en komparativ læsning af The Ring og dens japanske forlæg Ringu (1998). The Conjuring tematiserer økonomisk krise, men forskyder og ‘løser’ uroen ved at projicere den over i et feminint kodet monstrum, der kan assimileres og tilintetgøres, hvilket peger på en reaktionær orientering. The Ring artikulerer teknologiens og forbundne netværks uklarheder og kontrolsystemer gennem figuren Samara som et techno-barn, og den amerikanske versions forskelle fra Ringu forstærker koblingen mellem det monstrøse og femininitet, hvilket ligeledes understreger en reaktionær ideologi. På tværs af de to film er det mest markante fællestræk de reaktionære repræsentationer af femininitet og den gennemgående brug af monstrous feminine som meningsskabende greb i iscenesættelsen af nutidige kulturelle bekymringer; afslutningsvis spekuleres der i, at nutidens populære amerikanske gyserfilm bredere afspejler en reaktionær uro over udligning af politiske og sociale rettigheder på tværs af grupper.
[This apstract has been generated with the help of AI directly from the project full text]
Keywords
HORROR ; FILM ; CINEMA ; NIGHTMARES