New Belongings in a Changing World: Intersectional Readings of Octavia E. Butler's The Parable Series and Mohsin Hamid's Exit West
Author
Thiesson, Tine Myrup
Term
4. term
Education
Publication year
2017
Pages
76
Abstract
Afhandlingen undersøger, hvordan fortællinger kan åbne for nye måder at høre til på i en verden, der forandrer sig hurtigt, hvor det stabile kan føles trygt, men også vise sig skrøbeligt. Jeg analyserer Mohsin Hamids Exit West (2017) og Octavia E. Butlers Parable-serie (1993, 1998). Hovedpersonerne rummer transculturelle identiteter – formet af tvungen eller frivillig migration i lille skala (inden for lokalsamfund) og stor skala (på tværs af lande). Fortællingerne gør modstand mod simple svar og dominerende normer, men åbner også for nye fællesskaber og muligheder. Parable-bøgerne skildrer migranters hverdagsliv og overlevelsesstrategier, mens Exit West sætter migrationen som sådan i centrum. Begge forfattere beskriver (nær)postapokalyptiske verdener med overvældende problemer; trods barske vilkår må hovedpersonerne skabe hjem i bevægelse. Læst sammen kan Hamids roman ses som en samtidskommentar, der spejler Butlers fremsynethed om det 21. århundrede; værkerne supplerer hinanden og klinger smertefuldt med nutidens begivenheder. For at undersøge, hvordan mennesker skaber steder og tilhørsforhold i det 21. århundrede og frem, bruger afhandlingen et begrebsapparat, der gøres tilgængeligt for læseren: intersektionalitet (hvordan køn, klasse, race m.m. krydser hinanden), standpunktsteori (hvordan social position former viden), kyriarki (sammenvævede magt- og undertrykkelsessystemer) og diaspora space/diasporisk rum (hvordan migranter, ikke-migranter og steder mødes og omformer identiteter). Med en intersektionel standpunktsanalyse inden for rammerne af kyriarki og diaspora space undersøger jeg, hvordan undertrykkelse, privilegier og perspektiver spiller sammen i de to værker. Analysen er udformet som et heuristisk undervisningsredskab: Den demonstrerer en intersektionel læsning af fiktion om migration for at vise, at intersektionalitet ikke kun kortlægger forskelle, men kan bruges aktivt til at udfordre deres sociale og politiske tyngde. Metoden kan også styrke elevers og læseres genkendelse og værdsættelse af mangfoldighed i undervisningen. Målet er at skærpe bevidstheden om migrationens kompleksitet og tydeliggøre, hvordan især køn, klasse og race i samspil former, beriger og til tider begrænser både fiktive figurer og virkelige menneskers erfaringer med migration og tilhørsforhold.
This thesis examines how stories imagine new forms of belonging in a rapidly changing world, where stability can seem safe yet prove fragile. It analyzes Mohsin Hamid’s Exit West (2017) and Octavia E. Butler’s Parable series (1993, 1998). Their protagonists embody transcultural identities shaped by forced or voluntary migration in both small-scale ways (within communities) and large-scale moves (across countries). These narratives resist simple answers and dominant norms while opening possibilities for new affiliation and opportunity. The Parable books portray migrants’ everyday lives and survival strategies, whereas Exit West places migration itself at the center. Both authors depict near- or post-apocalyptic worlds with overwhelming problems; despite harsh conditions, the main characters must make homes on the move. Read together, Hamid’s novel works as a contemporary social commentary that echoes Butler’s foresight about the twenty-first century; the books complement one another and resonate painfully with current events. To explore how people make places and feel at home now and in the future, the thesis uses a reader-friendly set of ideas: intersectionality (how gender, class, race, and other factors intersect), standpoint theory (how social position shapes knowledge), kyriarchy (interlocking systems of power and oppression), and diaspora space (how migrants, non-migrants, and places meet and reshape identities). Using an intersectional standpoint analysis within kyriarchal and diaspora-space frameworks, the study traces how oppression, privilege, and point of view interact in the two works. The analysis is designed as a heuristic teaching tool: it models an intersectional way of reading fiction about migration to show that intersectionality is not only a map of differences but a proactive approach that can challenge the social and political weight of those differences. The method can also help students and readers recognize and value diversity in classroom settings. The goal is to deepen awareness of the complexity of migration and to clarify how intersecting factors—especially gender, class, and race—shape, enrich, and sometimes limit both fictional characters and real people’s experiences of migration and belonging.
[This abstract was generated with the help of AI]
Documents