Negativ kategorisering af de "tungeste" kontanthjælpsmodtagere: Symbolsk vold som barriere for integration på det ordinære arbejdsmarked?
Forfattere
Holm Nielsen, Eva ; Riishøj Nielsen, Julie
Semester
4. semester
Uddannelse
Udgivelsesår
2008
Antal sider
143
Resumé
Specialet undersøger mødet mellem de såkaldt “tungeste” kontanthjælpsmodtagere og arbejdsgivere på det ordinære arbejdsmarked med fokus på, hvordan negativ kategorisering opstår og virker. Ud fra en kritisk sociologisk vinkel problematiseres den udbredte, individualiserede forståelse af disse borgeres arbejdsløshed, særligt i en kontekst med historisk lav ledighed, hvor gruppen af ikke-arbejdsmarkedsparate fylder relativt mere. Undersøgelsen er forankret i en case i en vestjysk kommune, hvor virksomhedspraktik også bruges for de ikke-arbejdsmarkedsparate. Metodisk kombineres kvalitative interviews med kontanthjælpsmodtagere i matchgrupper 4 og 5 samt arbejdsgivere med en spørgeskemaundersøgelse. Teoretisk inspireres analysen af Pierre Bourdieus begreber om symbolsk magt, diskurs, habitus, kapital og klassificering, og den belyser parternes positioner i feltet samt kontanthjælpsmodtagernes kulturelle og helbredsmæssige kapital i relation til arbejdsmarkedets krav. Analysen behandler, hvordan en negativ klassificering kan konstrueres gennem kommunal sagsbehandling og sociale systemer, og hvordan denne kan opleves som mistænkeliggørelse, devaluering og udnyttelse som gratis arbejdskraft. Der diskuteres, om den negative kategorisering fungerer som symbolsk vold og udgør en barriere for adgang til arbejde. Resultaterne præsenteres som et kritisk bidrag til forståelsen af, hvordan klassificering og diskurs former mulighederne for de mest marginaliserede ledige.
The thesis examines encounters between the so‑called “heaviest” cash benefit recipients and employers in the regular labor market, focusing on how negative categorization emerges and operates. Adopting a critical sociological perspective, it challenges the dominant, individualized framing of unemployment among this group, particularly in a period of historically low unemployment when non–job‑ready recipients constitute a larger share of the unemployed. The study is anchored in a case from a West Jutland municipality where company internships are offered even to those not job‑ready. Methodologically, it combines qualitative interviews with cash benefit recipients in match groups 4 and 5 and with employers, together with a questionnaire survey. The analysis is guided by Pierre Bourdieu’s concepts of symbolic power, discourse, habitus, capital, and classification, mapping actors’ positions in the field and recipients’ cultural and health‑related capital relative to labor market demands. It explores how negative classification can be constructed through municipal casework and social systems, and how it is experienced as suspicion, devaluation, and being used as unpaid labor. The discussion considers whether negative categorization functions as symbolic violence and constitutes a barrier to labor market entry. The findings are presented as a critical contribution to understanding how classification and discourse shape opportunities for the most marginalized unemployed.
[Dette resumé er genereret med hjælp fra AI direkte fra projektet fuldtekst]