Natural Growth - A landscape approach to growing the future suburb
Authors
Egeblad, Cecilie Lehmann ; Bøjer, Katrine Støtt
Term
4. term
Education
Publication year
2017
Submitted on
2017-05-31
Pages
153
Abstract
Udfordringen for planlæggere og bydesignere er at forvandle tomme arealer til et levende, attraktivt forstadsmiljø, hvor mennesker, bygninger og landskab hænger sammen – samtidig med at der tages højde for klimaforandringer. Specialet undersøger, hvordan disse mål kan forenes i danske forstadsudvidelser og spørger, om det er muligt at skabe en langsigtet, attraktiv udvikling, der både tiltrækker nye beboere og tilfredsstiller de nuværende. Det foreslår en procesorienteret metode: at lade forstaden vokse trinvis ud fra det, der allerede findes, så den kan tilpasse sig over tid. Tilgangen er landskabsurbanisme, hvor landskabet – terræn, vand, vegetation og åbne arealer – er det bærende og integrerede element i den nye by. Arbejdet forholder sig til ideen om “den grænseløse by” ved at bruge landskabet som strukturerende greb. I mange “open field”-projekter kobles store, tætte bebyggelser til meget små landsbyer. De styres ofte enten af faste masterplaner med lidt plads til forandring eller af stykvise lokalplaner uden langsigtet strategi. Specialet tilbyder et alternativ og bidrager til debatten om fremtidens forstæder. Som case bruger specialet Lisbjerg ved Aarhus og udgør et selvstændigt bidrag til Lisbjerg Bakke-projektet. Det viser, hvordan forstadsliv kan regenereres, og hvordan mødet mellem den landlige udkant og kompakte bebyggelser kan gentænkes gennem en procesbaseret tilgang. Forslaget søger at løsne Lisbjerg fra stereotypen om den traditionelle forstad ved at forme den som en “landskabsby”, der kan udvikle sig over tid. Vigtige landskabselementer bevares, og der tilføjes nye rekreative og funktionelle grønne områder. Tæt, nutidig boligbebyggelse og eksperimenterende praksisser sættes i samspil med naturen for at skabe rumlig synergi. Gennemførelsen tænkes i etaper (etapering) og med porøsitet – bevidste åbninger og fleksible mellemrum – så strukturen lettere kan ændres i takt med nye behov. Udviklingen tager udgangspunkt på bakkekammen og bevæger sig nedad, med respekt for de eksisterende forhold. Håndtering af regnvand på det skrånende terræn ses som en mulighed for at skabe sammenhæng mellem den eksisterende landsby og nye områder. Specialet skitserer dermed en ramme for forstadsudvikling, der er attraktiv, tilpasningsdygtig og landskabsforankret med indbyggede klimahensyn.
Urban planners and designers face the task of turning empty land into a lively, attractive suburban environment where people, buildings, and landscape work together—while also preparing for climate change. This thesis examines how to combine these goals in Denmark’s suburban expansions and asks whether it is possible to create long-lasting, appealing development that attracts new residents and satisfies current ones. It argues for a process-oriented method: let the suburb grow step by step from what already exists so it can adapt over time. The approach is landscape urbanism, where the landscape—topography, water, vegetation, and open space—is the central, integrated element of the emerging city. The work engages with the idea of the “boundless city” by using landscape as the primary structuring device. Many “open field” projects attach large, dense settlements to very small rural villages. They are often guided either by rigid master plans that leave little room for change or by piecemeal zoning without a long-term strategy. The thesis offers an alternative and contributes to the debate on how to design future suburbs. Using Lisbjerg, a suburb of Aarhus, as a case study—and as an independent contribution to the Lisbjerg Bakke project—the thesis shows how suburban life can be regenerated and how rural edges and compact settlements can be rethought through a process-based approach. The proposal seeks to free Lisbjerg from the stereotype of the conventional suburb by envisioning it as a “landscape city” that can expand over time. It preserves key landscape features and introduces new recreational and functional green areas. Dense, contemporary housing and experimental practices are placed in dialogue with nature to create spatial synergies. Implementation relies on phasing—building in stages—and porosity—deliberate openings and flexible spaces—so the layout can change as needs evolve. Development proceeds from the hilltop downward, growing from existing conditions. Managing rainwater on the sloping terrain is treated as an opportunity to connect the existing village with new areas and create coherence. The thesis thus outlines a framework for suburban development that is attractive, adaptable, and grounded in landscape, with climate resilience built in.
[This abstract was generated with the help of AI]
Keywords
Documents