AAU Studenterprojekter er ikke tilgængelig fra 15. juni kl. 12.30 til 17. juni kl. 12.30 pga. planlagt systemarbejde. Projekterne kan ikke downloades i perioden.
AAU Studenterprojekter - besøg Aalborg Universitets studenterprojektportal
Et kandidatspeciale fra Aalborg Universitet
Book cover


Når usikkerhed bliver til overbevisning En analyse af psykologiske og sociale processer bag udviklingen af ligestillingskritiske og højreorienterede holdninger blandt unge mænd

Oversat titel

From Uncertainty to Conviction: An Analysis of the Psychological and Social Processes Behind the Development of Anti-Egalitarian and Right-Wing Attitudes Among Young Men

Forfatter

Semester

4. semester

Uddannelse

Udgivelsesår

2026

Resumé

Dette speciale undersøger, hvordan psykologiske, sociale og digitale meningsdannelsesprocesser kan medvirke til, at nogle unge mænd udvikler ligestillingskritiske og højreorienterede holdninger. Med afsæt i nyere forskning om en voksende værdikløft mellem unge mænd og kvinder stilles spørgsmålet, hvordan oplevelser af usikkerhed, marginalisering og status-tab hænger sammen med disse orienteringer. Analysen er teoretisk og syntetiserer litteratur gennem signifikansteori, behov for kognitiv lukning, behov for kaos og Network of Beliefs-rammen, med særligt fokus på digitale rum som manosfæren. Specialet peger på, at sådanne holdninger ikke alene kan forstås som udtryk for ideologisk overbevisning eller manglende medieliteracy, men også som svar på tab af social betydning, ensomhed og oplevet eksklusion. I dette lys fungerer højreorienterede onlinefællesskaber som meningsskabende miljøer, der tilbyder identitet, tilhør, følelsesmæssig validering og forklaringsrammer, hvor misinformation væves sammen med identitet, følelser og gruppetilhør. Informationsbearbejdning i digitale miljøer formes derfor ikke kun af fakta, men også af følelsesmæssig resonans, oplevet konsensus og socialt indlejrede fortællinger; memer beskrives som centrale sociale, kognitive og emotionelle redskaber, der normaliserer fortællinger om mandlig marginalisering og antagonistiske kønsrelationer. På den baggrund drøftes interventioner, der rækker ud over faktatjek, herunder alternative fællesskaber, relationel legitimitet, følelsesrefleksion og modfortællinger; memer foreslås som mulige redskaber til at styrke narrativ og emotionel kompetence. Overordnet konkluderes, at orienteringerne udspringer af komplekse samspil mellem psykologiske behov, sociale erfaringer og digital meningsdannelse, hvilket kalder på mere nuancerede indsatser mod polarisering og misinformation.

This thesis explores how psychological, social, and digital meaning-making processes contribute to the development of anti-egalitarian and right-wing orientations among some young men. Motivated by research on a widening value gap between young men and women, it asks how experiences of uncertainty, marginalization, and perceived status loss relate to these orientations. The study is theoretical, synthesizing literature through significance theory, the need for cognitive closure, the need for chaos, and the Network of Beliefs framework, with particular attention to digital arenas such as the manosphere. It argues that these attitudes cannot be understood solely as ideological conviction or a lack of media literacy, but also as responses to diminished social significance, loneliness, and exclusion. In this context, right-wing online communities operate as meaning-making spaces that provide identity, belonging, emotional validation, and explanatory narratives, where misinformation is intertwined with identity, emotion, and group affiliation. Information processing in digital environments is shaped not only by facts but also by emotional resonance, perceived consensus, and socially embedded stories; memes are highlighted as key social, cognitive, and emotional tools that normalize narratives of male marginalization and antagonistic gender relations. Building on this analysis, the thesis discusses interventions that move beyond fact-checking toward alternative communities, relational legitimacy, emotional reflection, and counter-narratives; it proposes that memes can be used to foster narrative and emotional literacy. Overall, it concludes that these orientations emerge from complex interactions between psychological needs, social experiences, and digital meaning-making, underscoring the need for more nuanced efforts to address polarization and misinformation.

[Dette resumé er genereret med hjælp fra AI direkte fra projektet fuldtekst]