Myndighedsrollens betydning - bedre koordination i indsatserne til børn med nedsat funktionsevne og deres familier.
Oversat titel
The importance of the role of authority.
Forfattere
Hansen, Suna Victoria ; Staginat, Lykke Glad ; Kjær, Dorthe Erbo
Semester
4. semester
Udgivelsesår
2021
Afleveret
2021-06-25
Antal sider
71
Resumé
Afhandlingen undersøger, hvilken betydning myndighedsrollen har for koordineringen af indsatser til børn med nedsat funktionsevne og deres familier med udgangspunkt i Middelfart Kommunes projekt “En Familie – Én Indgang” (EFEI/OFOE). I projektet tildeles familierne en familiekoordinator uden myndighedsbeføjelser, der fungerer som indgang til kommunen og samler et tværfagligt kerneteam om en fælles plan. Problemformuleringen spørger, hvilken betydning det har for familier og fagpersoner, at en koordinator uden myndighed tilknyttes. Undersøgelsen bygger på et kvalitativt, hermeneutisk design med interviews med forældre og fokusgruppeinterview med fagpersoner, suppleret af eksisterende kvantitative målinger samt en retslig belysning; teoretisk inddrages Honneths anerkendelsesteori og Bourdieus sociologi. Analysen peger på, at en koordinator uden myndighed kan styrke oplevelsen af anerkendelse og tillid, mindske magtkampe og klager, og dermed frigøre ressourcer i familierne samt forbedre deres hverdagsliv. Det letter samtidig arbejdsbelastningen for myndighedsrådgivere og giver fagprofessionelle mere tid til kerneopgaven, idet behovet for indsatser og støtte kan falde, når familierne oplever sammenhæng og bliver bedre i stand til selv at håndtere udfordringer.
This thesis explores how the authority role shapes coordination of services for children with disabilities and their families, using Middelfart Municipality’s “One Family – One Entrance” (EFEI/OFOE) project as a case. In this model, families are assigned a non‑authoritative family coordinator who serves as the main point of contact and convenes a cross‑disciplinary core team around one shared plan. The research question asks what it means for families and professionals that a coordinator without decision‑making authority is assigned. The study applies a qualitative, hermeneutic design with parent interviews and a focus group with professionals, supplemented by existing quantitative measurements and a legal analysis; the theoretical lens draws on Honneth’s recognition theory and Bourdieu’s social theory. Findings indicate that a non‑authoritative coordinator fosters recognition and trust, reduces power struggles and complaints, and strengthens families’ everyday capacity. This, in turn, eases the workload of authority caseworkers and allows professionals to focus on core tasks, as families request fewer services when they experience coherent support and feel heard.
[Dette resumé er genereret med hjælp fra AI direkte fra projektet (PDF)]
Emneord