Musikterapi i sorgarbejde: Et kvalitativt casestudie om improvisation i arbejdet med forsinket sorg.
Forfatter
Jacobsen, Ulla Ladegaard
Semester
4. semester
Uddannelse
Udgivelsesår
2011
Afleveret
2011-05-30
Antal sider
70
Resumé
Dette speciale undersøger, hvordan improvisation i individuel musikterapi kan igangsætte sorgarbejde hos en voksen kvinde med forsinket sorg. Udgangspunktet er et kvalitativt enkeltcase-forløb med en 60-årig efterlevende ægtefælle fra en klinisk praksis i Kræftens Bekæmpelse, hvor musikterapi anvendes som primær, psykodynamisk behandlingsform med fokus på aktiv (klinisk) improvisation. Teoretisk forankres arbejdet i begreber om tab, sorg og sorgarbejde, herunder 2-spors-modellen og forståelsen af kompliceret/forsinket sorg, samt litteratur om musikterapi i sorg (bl.a. Ruth Bright og Henk Smeijsters) og teorien om analogi mellem musikalsk udtryk og oplevelsesmæssige temaer. Empirien omfatter videodata fra terapien, der udvælges efter eksplicitte kriterier og analyseres via beskrivelse af improvisationer, grafisk notation og konstruktion af improvisationsnarrativer, som fortolkes i lyset af analogiteori og sammenholdes i en komparativ analyse. Diskussionen belyser mulige terapeutiske mekanismer ved improvisation i sorgarbejde, såsom adgang til ubevidst udtryk, balancen mellem kontrol og kaos og sammenhængen til verbal refleksion, samt klinisk anvendelighed og metodiske overvejelser om validitet, etik, negativ case-analyse og generaliserbarhed. Uddraget rummer ikke konkrete fund eller konklusioner, men specialet har til formål at nuancere, hvordan improvisation kan understøtte sorgprocesser og at skitsere praksisnære overvejelser for musikterapeuter.
This thesis examines how improvisation in individual music therapy can initiate grief work for an adult woman experiencing delayed grief. It is based on a qualitative single-case course with a 60-year-old bereaved spouse in clinical practice at the Danish Cancer Society, where music therapy is used as a primary, psychodynamic treatment focusing on active (clinical) improvisation. The theoretical framework covers concepts of loss, grief, and grief work, including the dual-process model and the notion of complicated/delayed grief, alongside literature on music therapy in bereavement (e.g., Ruth Bright and Henk Smeijsters) and the theory of analogy between musical expression and experiential themes. The empirical material consists of video recordings from therapy sessions selected by explicit criteria and analyzed through description of improvisations, graphic notation, and construction of improvisation narratives, interpreted via analogy theory and compared in a cross-case analysis. The discussion explores potential therapeutic mechanisms of improvisation in grief work—such as access to unconscious expression, the balance between control and chaos, and links to verbal reflection—as well as clinical applicability and methodological considerations regarding validity, ethics, negative case analysis, and generalizability. The excerpt does not include specific findings or conclusions, but the thesis aims to clarify how improvisation may support grief processes and to outline practice-oriented considerations for music therapists.
[Dette resumé er genereret med hjælp fra AI direkte fra projektet fuldtekst]