Muligheden for tilkendelse af godtgørelse for ikke-økonomisk skade ved overtrædelse af databeskyttelsesforordningens art. 82, stk. 1
Oversat titel
The possibility of receiving compensation for non-economic damages due to infringement of art. 82(1) of the General Data Protection Regulation
Forfattere
Laursen, Katarina Søby ; Bubic, Sara
Semester
4. semester
Uddannelse
Udgivelsesår
2023
Resumé
Specialet undersøger muligheden for tilkendelse af godtgørelse for ikke-økonomisk (immateriel) skade ved overtrædelse af databeskyttelsesforordningens art. 82, stk. 1, og hvordan en sådan godtgørelse bør fastsættes. Selvom bestemmelsen giver ret til erstatning for både materiel og immateriel skade, har rækkevidden af den immaterielle skade og kriterierne for godtgørelse været uklare i dansk og europæisk praksis. Med en retsdogmatisk metode analyseres EU-retten og dansk ret før og efter forordningen, herunder databeskyttelsesdirektivets art. 23 og persondatalovens § 69, erstatningsansvarslovens § 26, forarbejder, retspraksis og litteratur samt EU-Domstolens dom i C‑300/21, Österreichische Post. Analysen indikerer, at godtgørelse for ikke-økonomisk skade kan udledes af forordningens formål og præambler og dermed er omfattet af art. 82, stk. 1. Samtidig indebærer Österreichische Post, at nationale praksisser med faste bagatelgrænser eller minimumskrav til krænkelsens alvor ikke kan opretholdes, og medlemsstaterne – herunder Danmark – må tilpasse deres kriterier for tilkendelse. Specialet peger på fortsat usikkerhed om opgørelsen og fastsættelsen af godtgørelsens størrelse samt på samspillet mellem databeskyttelsesretten og erstatningsretten i den fremtidige praksis.
This thesis examines whether compensation for non-economic (non-material) damage is available under Article 82(1) GDPR when the Regulation is infringed, and how such compensation should be determined. Although the provision grants a right to compensation for both material and non-material damage, the scope of non-material damage and the criteria for awarding it have remained unclear in Danish and European practice. Using a doctrinal legal method, the thesis analyses EU and Danish law before and after the GDPR, including the Data Protection Directive’s Article 23 and the Danish Personal Data Act § 69, the Danish Liability and Compensation Act § 26, preparatory works, case law and scholarship, and the CJEU’s judgment in C‑300/21, Österreichische Post. The analysis indicates that compensation for non-economic damage follows from the GDPR’s objectives and recitals and is therefore covered by Article 82(1). At the same time, Österreichische Post rules out national practices relying on fixed de minimis thresholds or minimum seriousness requirements, requiring Member States—including Denmark—to recalibrate their criteria for awarding compensation. The thesis highlights ongoing uncertainty about how to quantify and set the level of such compensation and the interaction between data protection law and tort law in future practice.
[Dette resumé er genereret med hjælp fra AI direkte fra projektet (PDF)]