Moderskabets kropslige tilstande - En undersøgelse af samtidens moderskabslitteratur
Oversat titel
The bodily states of motherhood - A study of contemporary motherhood literature
Forfatter
Thorsen, Stine
Semester
4. semester
Uddannelse
Udgivelsesår
2021
Afleveret
2021-05-30
Antal sider
79
Resumé
Specialet undersøger en ny bølge i samtidens moderskabslitteratur, der skildrer moderskabet som ambivalent og kropsligt udfordrende. Med udgangspunkt i nærlæsninger af fire nyere værker – Mirian Dues Vågent (2021), Cecilie Linds Mit barn (2019), Dy Plambecks Til min søster (2019) og Olga Ravns Mit arbejde (2020) – spørger specialet, hvad der kendetegner denne litteratur, og hvordan den kan afspejle en ny moderskabskultur. Analysen fokuserer især på kropslige tilstande forbundet med graviditet, fødsel, amning og efterfødsel, og inddrager teoretiske perspektiver fra Daniel Stern om moderskabets psykologi, Suzanne Giese om moderskabets kulturhistorie, Martin Gregersen og Tobias Skiveren om den materielle krop i samtidslitteraturen samt Stacy Alaimo om transkropslighed og naturforbundethed. Værkerne deler beskrivelser af en krop, der til tider opleves som selvstændig, ukontrollabel og adskilt fra bevidstheden, af efterfødselskroppen som slidt eller “ødelagt” med en efterfølgende helingsproces, og af moderkroppen som mere‑end‑menneskelig og tæt knyttet til natur og biologi. Samtidig tematiseres følelsesmæssige tilstande som sorgen over at sige farvel til et tidligere jeg, ambivalensen ved moderskabets fællesskaber og erfaringer af kønnet ulighed i parforholdet. Tilsammen peger disse træk på en fælles litterær tendens, der udfordrer idealet om den perfekte mor, som var udbredt i 1990’erne, og antyder en bredere kulturel forskydning mod at anerkende moderskabets både kropslige og følelsesmæssige kompleksitet.
This thesis examines a new wave of contemporary motherhood literature that portrays motherhood as ambivalent and physically demanding. Through close readings of four recent works—Mirian Due’s Vågent (2021), Cecilie Lind’s Mit barn (2019), Dy Plambeck’s Til min søster (2019), and Olga Ravn’s Mit arbejde (2020)—it asks what characterizes this tendency and how it may reflect a new culture of motherhood. The analysis foregrounds bodily states tied to pregnancy, birth, breastfeeding, and the postpartum period, and is framed by Daniel Stern’s psychology of motherhood, Suzanne Giese’s cultural history of motherhood, Martin Gregersen and Tobias Skiveren’s accounts of the material body in contemporary literature, and Stacy Alaimo’s ecocritical concept of trans-corporeality. Across the corpus, the maternal body is repeatedly experienced as autonomous, unruly, and at times split from consciousness; the postpartum body appears worn or “destroyed” and requires a healing process; and the maternal body is cast as more‑than‑human and closely entangled with nature and biology. The works also converge on emotional states such as grief over a former self, ambivalence about maternal communities, and gendered inequalities in partnerships. Together, these patterns define a shared literary tendency that challenges the 1990s ideal of the “perfect” mother and suggest a broader cultural shift toward acknowledging the bodily and emotional complexity of motherhood.
[Dette resumé er genereret med hjælp fra AI direkte fra projektet (PDF)]