Menneskers dannelse af sociale repræsentationer omkring fænomenet særlig sensitivitet: En undersøgelse af kommende psykologers etablering af en fælles forståelse af fænomenet særlig sensitivitet
Forfatter
Svendsen, Tenna Hovgaard
Semester
4. semester
Uddannelse
Udgivelsesår
2015
Resumé
Afhandlingen undersøger, hvordan sociale repræsentationer af det relativt nye og omdiskuterede fænomen særlig sensitivitet (sensorisk bearbejdningssensitivitet) dannes blandt kommende psykologer. Med afsæt i Serge Moscovicis teori om sociale repræsentationer belyser studiet, hvordan videnskabelige ideer bevæger sig ind i hverdagsforståelser. Et fokusgruppeinterview med fem danske psykologistuderende blev tilrettelagt med henblik på, at deltagerne gennem dialog skulle forhandle sig frem til en fælles forståelse af fænomenet; analysen retter sig mod selve procesforløbet frem for et fast resultat. Interviewet viser, at deltagerne trækker på både personlige erfaringer som common sense viden og psykologiske begreber som videnskabelig viden; den personbaserede viden tillægges ofte størst vægt, mens diagnostiske kategorier og velkendte psykologiske termer bruges til at forankre det ukendte og gøre fænomenet kommunikerbart. Henvisninger til diagnoser fremstår som konstituerende rammer for forståelsen af nye fænomener, og antagelsen om, at særlig sensitivitet er biologisk og medfødt, har implikationer for, hvor problemer lokaliseres—i barnet eller i omgivelserne—snarere end i deres match. Studiet peger på, at psykologer, især i pædagogiske og skolefaglige kontekster, bør være opmærksomme på disse rammesættende processer og deres praktiske konsekvenser.
This thesis investigates how social representations of the relatively new and debated phenomenon of high sensitivity (sensory processing sensitivity) are formed among future psychologists. Grounded in Serge Moscovici’s theory of social representations, the study examines how scientific ideas travel into everyday understandings. A focus group interview with five Danish psychology students was designed to elicit a negotiated, shared understanding of high sensitivity, with the analysis attending to the interactional process rather than a fixed outcome. The discussion shows that participants mobilize both personal experience as common-sense knowledge and psychological concepts as scientific knowledge; personal-based knowledge is often granted higher value, while diagnostic categories and familiar psychological terms are used to anchor the unfamiliar and make the phenomenon communicable. References to diagnosis appear as constitutive frames for making sense of new phenomena, and treating high sensitivity as biologically based and innate raises implications for where difficulties are located—in the child or the environment—rather than in their fit. The study highlights that for psychologists, especially in pedagogical and educational contexts, awareness of these framing processes and their practical consequences is important.
[Dette resumé er genereret med hjælp fra AI direkte fra projektet fuldtekst]
Emneord