Mellemkommunal refusion i et juridisk perspektiv

Mørch, Wivi

4. semester

Erhvervsøkonomi-jura, Kandidat

2011

2011-05-24

62

Specialet undersøger mellemkommunal refusion i dansk socialret med udgangspunkt i lovgrundlaget og praksis, særligt LOR kapitel 3, §§ 9–9 a–c, og belyser samtidig kommunale aftaler og mulighederne for tilbagesøgning af uretmæssige udgifter. Problemformuleringen er, hvilke retsregler og kriterier der i praksis anvendes ved vurderingen af, hvornår en kommune har ret til at få dækket sine udgifter til sociale ydelser. Metodisk gennemgås relevant lovgivning og retspraksis. Specialet skitserer, hvordan opholds- og handlekommune identificeres: som udgangspunkt har opholdskommunen handlepligten, og der sondres mellem fast og midlertidig opholdskommune (LOR § 9 og § 9 b). Der redegøres for særlige persongrupper, herunder ægtefæller/registrerede partnere, børn under 18 år, anbragte børn (som får selvstændig opholdskommune), og udlændinge. Ved midlertidigt ophold i en anden kommune har borgeren ret til personlig og praktisk hjælp efter servicelovens § 83 i den midlertidige kommune. Refusionspligt for en tidligere opholdskommune eller anden offentlig myndighed forudsætter, at myndigheden har truffet afgørelse og visiteret borgeren til et tilbud i en anden kommune; refusionen opgøres som de faktiske udgifter (LOR § 9, stk. 8) og ophører, når borgeren ikke længere er i boform eller modtager sammenlignelig hjælp (LOR § 9 c, stk. 2–5). Der gennemgås særlige regler om førtidspension (LOR § 9 c, stk. 7) og adgang til refusion uden medvirken (LOR § 9 c, stk. 5), samt en særlig 3‑årig frist for at rejse krav (LOR § 9 c, stk. 11). For kommunale aftaler fremhæves, at de kun kan indgås, hvor der ikke allerede er lovbestemt refusion, og at handleforpligtelser kræver borgerens samtykke og særlig grund; alene den korrekte opholdskommune kan give bindende refusionstilsagn. Tilbagesøgning af uretmæssige udgifter forudsætter bl.a. god tro, undskyldelig vildfarelse, at fejlen i overvejende grad kan tilskrives betalingskommunen, og at kravet rejses hurtigt. Specialet systematiserer herved de centrale kriterier for betalingsforpligtelse og refusion mellem kommuner.

This thesis examines inter-municipal reimbursement in Danish social law, focusing on the statutory framework and practice—especially LOR chapter 3, §§ 9–9 a–c—and also addresses municipal agreements and the recovery of undue expenditures. The research question is which legal rules and practical criteria determine when a municipality is entitled to reimbursement for social assistance costs. Methodologically, the thesis reviews relevant legislation and case law. It explains how the residence municipality and the competent (acting) municipality are identified: as a general rule, the residence municipality has the duty to act, and the law distinguishes between permanent and temporary residence (LOR § 9 and § 9 b). Special rules apply to spouses/registered partners, minors, children placed outside the home (who obtain an independent residence municipality), and foreigners. During a temporary stay in another municipality, the citizen is entitled to personal and practical help under Social Services Act § 83 in the temporary municipality. A previous residence municipality or another public authority becomes liable for reimbursement when it has made a decision and referred the citizen to a placement or similar offer in another municipality; reimbursement is calculated as the actual costs (LOR § 9, para. 8) and ends when the person no longer resides in a facility or receives comparable help (LOR § 9 c, paras. 2–5). The thesis outlines special rules on early retirement (LOR § 9 c, para. 7) and access to reimbursement without prior involvement (LOR § 9 c, para. 5), as well as a specific three-year deadline to raise claims (LOR § 9 c, para. 11). Regarding municipal agreements, they may only be concluded where no statutory reimbursement rules apply, and assuming obligations requires the citizen’s consent and a special reason; only the correct residence municipality can give a binding reimbursement commitment. Recovery of undue payments requires good faith, an excusable mistake, that the error is largely attributable to the paying municipality, and prompt assertion of the claim. The thesis thereby systematizes the key criteria for municipal payment obligations and reimbursement.

[Dette resumé er genereret med hjælp fra AI direkte fra projektet fuldtekst]

Download PDF
Vis denne rapport i AAU Studenterprojekter