Mapping Deportation Corridors - Case Study of Public-Private Interaction and Industries of Forced Removal in Hamburg, Germany
Author
Wieneke, Felix
Term
4. term
Education
Publication year
2019
Submitted on
2019-01-31
Pages
81
Abstract
I 2017 blev 23.966 personer tvangsudsendt fra Tyskland til 115 lande. Dette studie undersøger, hvordan tvangsudsendelsessystemet ændrede sig fra 2012 til 2017, med fokus på bystaten Hamborg og de “udsendelseskorridorer”, der forbinder lokale myndigheder med destinationer for tvangsudsendelse. Med udgangspunkt i deltagerobservation stiller afhandlingen tre spørgsmål: Hvilken rolle spiller private aktører? Hvem tjener økonomisk på tvangsudsendelser? Og hvad betyder privatisering af dele af systemet for gennemsigtighed og demokratisk kontrol? Afhandlingen argumenterer for, at tvangsudsendelse i stigende grad bliver en forretning i sig selv. Analysen viser, at private aktører har fået en central rolle i: (1) markedsgørelsen af tvangsudsendelser (at behandle dem som et marked med udbud og konkurrence), (2) humanitærgørelsen af ”tilbagevenden” (at præsentere indsatser som humanitær hjælp) og (3) digitaliseringen af kontrol (brug af software og overvågningsteknologi). Når offentlige myndigheder efterspørger “innovative løsninger”, er de med til at skabe markeder, hvor virksomheder og NGO’er konkurrerer. Midler fra Hamborg, den tyske forbundsregering og EU forbinder offentlige aktører med managementkonsulenter (der leverer “ekspert”-rådgivning), softwarefirmaer (der leverer overvågnings- og datasystemer) samt udviklingsvirksomheder og NGO’er, som optræder som humanitære aktører i nye, grænseoverskridende netværk for tilbagevenden. Disse forandringer falder sammen med en forringelse af kvaliteten i asylsagsbehandlingen og en strammere udsendelsespolitik i Hamborg og Tyskland. Samtidig styrkes ankedomstolenes rolle, og deporterede og aktivister udvikler nye modstrategier for at udfordre udsendelser. Samlet viser studiet, hvordan offentlige og private aktører, finansiering, ekspertise og teknologi i stigende grad væves sammen på tværs af udsendelseskorridorerne – og hvilke konsekvenser det har for ansvarlighed og demokrati.
In 2017, Germany deported 23,966 people to 115 countries. This case study examines how the deportation system changed between 2012 and 2017, focusing on the city-state of Hamburg and the “deportation corridors” that link local authorities to destinations of forced return. Using participant observation, it asks: What roles do private actors play? Who benefits financially? And what does privatizing parts of the process mean for transparency and democratic oversight? The study argues that deportation is increasingly becoming a business in its own right. It finds that private actors have become central to: (1) the marketization of deportation (treating it as a market where firms compete for contracts), (2) the humanitarianization of return (presenting interventions as humanitarian assistance), and (3) the digitization of control (using software and surveillance technologies). As public bodies pursued “innovative solutions,” they helped create markets in which companies and NGOs compete. Funding from Hamburg, the German federal government, and the EU connected public authorities with management consultancies (providing “expert” advice), software firms (supplying surveillance and data systems), and development companies and NGOs that act as humanitarian actors in emerging transnational return networks. These transformations coincided with a deterioration in the quality of asylum procedures and a tightening of deportation policy in Hamburg and Germany. At the same time, they elevated the role of appeals courts and prompted deportees and activists to develop new counter-strategies to contest removals. Overall, the study shows how public and private actors, money, expertise, and technology are increasingly intertwined across the deportation corridors—and what this means for accountability and democracy.
[This abstract was generated with the help of AI]
Keywords
Deportation ; Corridors ; Hamburg ; Germany ; Marketization ; Asylum ; Digitization
Documents
