Making socio-technical expertise visible: Boundary work and professional identity among Techno-Anthropology graduates
Translated title
Synliggørelse af socio-teknisk ekspertise: Grænsearbejde og professionel identitet blandt dimittender i teknoantropologi
Authors
Busch-Jensen, Oskar Emil ; Galindo Garcia, Fabian Omar
Term
4. term
Education
Publication year
2026
Submitted on
2026-06-03
Pages
66
Abstract
This thesis examines how graduates from Aalborg University’s techno-anthropology program (TAN) use, articulate, and negotiate their socio-technical competences on the Danish labor market. Techno-anthropology connects technology with people, organizations, and society. A key tension is that graduates are trained to work across these domains, yet “techno-anthropology” is still an unstable and only partly recognized job-market category. The thesis therefore asks how TAN competences are practiced inside Danish organizations, and how they are translated into recognizable professional identities. The study uses an interpretive, qualitative, multi-method design that combines semi-structured interviews with 20 TAN graduates, a document analysis of 114 public LinkedIn profiles, and one contextual institutional interview with Tom Børsen. The material is analyzed abductively—moving back and forth between data and theory—using lenses on knowledge, skills and competence; interdisciplinarity; boundary crossing and boundary work; boundary objects; and identity work. Findings show that TAN competences are mainly exercised through socio-technical problem framing and practices that cross disciplines, teams, and domains. Graduates create value by mapping complex problem areas, integrating stakeholder perspectives, translating between professional vocabularies, and turning links between technical, organizational, human, and contextual concerns into actionable steps. This value often appears as improvements in communication, coordination, decision-making, collaboration, and implementation long before the work is explicitly labeled “techno-anthropology.” Meanwhile, the label remains unstable. Many graduates translate their competences into more familiar categories such as UX research, consulting, project coordination, analysis, facilitation, implementation support, stakeholder management, or organizational development. This translation can improve employability but can also loosen the link between organizational value and a TAN identity. The study therefore distinguishes between recognition of TAN-related value and recognition of the TAN label itself: the former is often visible in practice, while the latter is uneven and context dependent. Emerging niche recognition is found in organizations that work with digital transformation, socio-technical complexity, qualitative inquiry, and interdisciplinary coordination. The thesis concludes that today techno-anthropology functions less as an autonomous profession and more as an embedded socio-technical competence profile that enriches existing organizational roles. Its value becomes recognizable when graduates connect socio-technical ideas to concrete organizational problems, artifacts, outcomes, and vocabularies. The study contributes to research on interdisciplinary employability by showing how professional value is produced relationally through practice, articulation, and recognition, and it offers practical recommendations for how current and future TAN graduates can make their competences more visible and credible in labor-market contexts.
Dette speciale undersøger, hvordan dimittender fra Aalborg Universitets teknoantropologi (TAN) bruger, forklarer og forhandler deres socio-tekniske kompetencer på det danske arbejdsmarked. Teknoantropologi handler om at forbinde teknologi med mennesker, organisationer og samfund. En central spænding er, at dimittenderne er uddannet til at arbejde på tværs, men at betegnelsen “teknoantropologi” som jobkategori stadig er ustabil og kun delvist anerkendt. Specialet spørger derfor, hvordan TAN-kompetencer udøves i danske organisationer, og hvordan de oversættes til genkendelige professionelle identiteter. Undersøgelsen bygger på et fortolkende, kvalitativt multi-metodisk design med semistrukturerede interviews med 20 TAN-dimittender, dokumentanalyse af 114 offentlige LinkedIn-profiler og ét kontekstuelt institutionelt interview med Tom Børsen. Materialet analyseres abduktivt (dvs. i en pendlen mellem data og teori) med afsæt i teorier om viden, færdigheder og kompetence, interdisciplinaritet, grænsekrydsning og grænsearbejde, grænseobjekter samt identitetsarbejde. Specialet viser, at TAN-kompetencer især udøves gennem socio-teknisk problemindramning og praksisser, der går på tværs af fag, teams og domæner. Dimittender skaber værdi ved at kortlægge komplekse problemfelter, inddrage interessentperspektiver, oversætte mellem professionelle vokabularer og omsætte relationer mellem tekniske, organisatoriske, menneskelige og kontekstuelle hensyn til konkret handling. Værdien viser sig ofte som bedre kommunikation, koordinering, beslutningstagning, samarbejde og implementering, længe før arbejdet eksplicit kaldes “teknoantropologi”. Samtidig forbliver betegnelsen ustabil. Mange oversætter deres kompetencer til mere velkendte kategorier som UX-research, konsulentarbejde, projektkoordinering, analyse, facilitering, implementeringsstøtte, interessenthåndtering eller organisationsudvikling. Denne oversættelse kan styrke beskæftigelsesmulighederne, men kan også løsne forbindelsen mellem den organisatoriske værdi og TAN-identiteten. Undersøgelsen skelner derfor mellem anerkendelse af TAN-relateret værdi og anerkendelse af selve TAN-betegnelsen: Førstnævnte er ofte tydelig i praksis, mens sidstnævnte er ujævn og kontekstafhængig. Fremvoksende nicheanerkendelse ses særligt i organisationer, der arbejder med digital transformation, socio-teknisk kompleksitet, kvalitativ undersøgelse og interdisciplinær koordinering. Specialet konkluderer, at teknoantropologi i dag mindre fungerer som en selvstændig profession og mere som en indlejret socio-teknisk kompetenceprofil, der beriger eksisterende organisatoriske roller. Værdien bliver genkendelig, når dimittender forbinder socio-tekniske begreber med konkrete organisatoriske problemer, artefakter, resultater og sprogbrug. Undersøgelsen bidrager til forskning i tværfaglig beskæftigelsesegnethed ved at vise, hvordan professionel værdi skabes relationelt gennem udøvelse, formulering og anerkendelse, og den giver praktiske anbefalinger til, hvordan nuværende og kommende TAN-dimittender kan gøre deres kompetencer mere synlige og troværdige i arbejdskontekster.
[This apstract has been rewritten with the help of AI based on the project's original abstract]
Keywords