Luftkastel
Authors
Hoff, Line ; Klaaborg, Lea Maria
Term
4. term
Education
Publication year
2012
Pages
131
Abstract
Denne opgave undersøger, hvordan man kan gentænke boliger i den tætte by ved at udvikle en minimalbolig til én person med få, nødvendige funktioner, som passer til en beboer, der udnytter byens mange tilbud. Boligen har en kubisk ydre form. Inden i ligger rektangulære rum, og mellem ydre og indre opstår et mellemrum, hvor alle funktioner er placeret som indbyggede elementer. De kan trækkes eller foldes ud alt efter, hvilket rum man vil skabe, og pakkes væk igen, så der opstår et nøgent, stille rum til fordybelse og ensomhed. Kompaktheden videreføres i den urbane sammensætning: De små boliger klynger sig i en selvbærende, forgrenet struktur, der svæver over byens flade tage. Boligernes placering samt adgangsveje og trapper slynger sig mellem hinanden i et mønster, der kan virke tilfældigt, men bygger på et stramt og samtidig fleksibelt strukturelt princip. Udnyttelse af byens tæthed kan give miljømæssige, sociale og økonomiske fordele og åbne for nye boformer, der matcher samfundets behov. Boligens indeklima opfylder 2020-kravene, og med integrerede solceller er boligkomplekset selvforsynende med energi. Resultatet er en ultrakompakt, konceptuel, funktionel og humoristisk et-rums-bolig i en spændende urban struktur, som både adresserer et samfundsmæssigt behov og lægger op til debat om, hvordan vi skal bo, når det meste findes lige uden for døren.
This thesis explores how to rethink housing in dense cities by designing a one-person micro-home with a few essential functions, suited to a resident who makes full use of what the city offers. The home has a cubic exterior. Inside are rectangular rooms, and the space between the outer shell and the inner rooms holds all functions as built-in elements. These can be pulled or folded out to create different kinds of space, and stowed away again to leave a bare, quiet room for solitude and reflection. The same compact logic informs the urban composition: many small homes cluster in a self-supporting, branching structure that hovers above the city’s flat rooftops. The placement of homes, access routes, and stairs weaves through itself in a pattern that may seem random but follows a strict, yet flexible, structural principle. Making the most of urban density can bring environmental, social, and economic benefits and open up new housing forms that fit societal needs. The indoor climate meets 2020 requirements, and integrated solar panels make the housing complex energy self-sufficient. The result is an ultra-compact, conceptual, functional, and playful one-room home within an engaging urban structure that both addresses a societal need and invites debate about how we should live when most of what we need lies just outside the door.
[This abstract was generated with the help of AI]
Keywords
Documents