Løsladelse som proces - En kvalitativ undersøgelse af domfældtes oplevelser af indsættelse, afsoning og løsladelse.
Oversat titel
Release as a Process - A Qualitative Study of Convicts Experiences of Imprisonment, Serving Time, and Release.
Forfatter
Lundsgaard, Sisse Graakjær
Semester
4. semester
Uddannelse
Udgivelsesår
2024
Afleveret
2024-08-06
Antal sider
72
Resumé
Denne afhandling undersøger, hvordan dømte oplever hele forløbet fra indsættelse i fængsel til løsladelse og den første tid efter. Formålet er at forstå de strukturelle udfordringer, de møder undervejs, og hvordan pro-sociale relationer (positive relationer til fx familie, arbejde eller mentorer) kan støtte et liv uden kriminalitet. Baggrunden er, at omkring to tredjedele af dømte i Danmark falder tilbage i kriminalitet, selv om myndighederne gennem tre årtier har haft øget fokus på løsladelsesprocessen. Tilbagefaldet har været nogenlunde stabilt i perioden, hvilket gør det vigtigt at belyse dømtes egne oplevelser. For at få et helhedsblik inddrages alle trin i forløbet: at komme i fængsel, afsone, blive løsladt og den umiddelbare tid bagefter. Seks dømte og to tidligere indsatte er blevet spurgt om deres erfaringer med hele processen. Analysen er gennemført med en fleksibel tilgang, hvor data fik lov at forme tolkningen. Der inddrages teorier fra desistanceforskningen (ophør med kriminalitet) samt dansk og international forskning i reintegration efter løsladelse. Resultaterne peger på, at der mangler sammenhæng i den tidlige fase af indsættelsen, idet nogle beskriver processen forskelligt. Det kræver desuden stor indsats af de dømte at deltage i reintegrationsaktiviteter. De, der forventer at blive løsladt til strukturelle problemer som arbejdsløshed og/eller hjemløshed, mangler motivation for at engagere sig, fordi de ikke ser, at indsatsen kan afhjælpe de udfordringer, de står over for. Ved løsladelse fremstår ekstern støtte som afgørende for en vellykket reintegration, hvilket peger på behov for støtte gennem hele forløbet. Overordnet gælder, at jo flere domme man har, desto mindre optimistisk er man om fremtiden.
This thesis examines how people serving sentences experience the entire journey from entering prison to release and the early period after. The aim is to understand the structural challenges they face and how pro-social relationships (supportive ties to family, work, or mentors) can help sustain a life without crime. The context is that about two thirds of convicted people in Denmark reoffend, despite three decades of increased policy attention to the release process. Recidivism has remained largely stable over this period, making it important to center the perspectives of those directly affected. To build a full picture, the study looks at all stages: entering prison, serving time, being released, and the immediate post-release phase. Six sentenced prisoners and two people who had been released were asked about their experiences across the process. The analysis used a flexible, adaptive approach that allowed the data to guide interpretation and drew on desistance theory (research on how people stop offending) and national and international studies of reintegration after release. Findings indicate a lack of coordination in the initial entry into prison, as participants describe this phase inconsistently. Taking part in reintegration activities requires considerable effort from prisoners. Those who expect to face structural problems on release—such as unemployment and/or homelessness—are often unmotivated to engage because they do not believe these activities address their looming challenges. On release, external support appears crucial for successful reintegration, highlighting the need for support throughout the entire process. Overall, the more prior sentences someone has, the less optimistic they tend to be about the future.
[Dette resumé er omskrevet med hjælp fra AI baseret på projektets originale resumé]
Emneord