Lars von Trier and the sign of German - German philosophy and aesthetics in Melancholia (2011)
Translated title
Lars von Trier - Kino im Zeichen deutscher Philosophie und Ästhetik: Deutsche Zeichen in der Filmsprache Lars von Triers am Beispiel Melancholia (2011)
Author
Delfs, Rune
Term
4. term
Education
Publication year
2019
Pages
73
Abstract
This thesis examines how ‘German signs’—that is, intertextual references, aesthetic strategies, and philosophical traces from German culture—shape Lars von Trier’s film language with a focus on Melancholia (2011). It takes the Cannes press conference surrounding the film’s premiere as a point of departure and asks how Trier’s controversial remarks relate to the film’s themes. The central claim is that Trier’s engagement with the ‘German’ does not signal political acceptance of National Socialism but draws on Romantic German philosophy and culture that National Socialism partly appropriated aesthetically. Methodologically, the study combines semiotic and intertextual analysis (signs, denotation/connotation, montage and mise-en-scène) with auteur theory and debates on the aestheticization of politics (including Walter Benjamin). The analysis traces influences of Leni Riefenstahl’s visual rhetoric, Richard Wagner’s music, and Friedrich Nietzsche’s thought across the film’s prologue, structure, motifs, and characterization, and situates them within Trier’s broader oeuvre and biographical and contextual frames. The aim is to offer a more nuanced reading of Melancholia and Trier’s public persona by showing that the film’s German references function chiefly as aesthetic and philosophical markers rather than political endorsements; specific conclusions are developed in the full analysis.
Specialet undersøger, hvordan ‘tyske tegn’ – dvs. intertekstuelle henvisninger, æstetiske greb og filosofiske spor fra tysk kultur – præger Lars von Triers filmsprog med fokus på Melancholia (2011). Udgangspunktet er pressekonferencen i Cannes omkring filmens premiere og spørgsmålet om, hvilke forbindelser der findes mellem Triers kontroversielle udtalelser og filmens motivverden. Hovedtesen er, at Triers brug af det tyske ikke udtrykker en politisk accept af nationalsocialismen, men trækker på romantisk tysk filosofi og kultur, som nazismen delvist approprierede æstetisk. Metodisk kombinerer arbejdet semiotisk og intertekstuel analyse (tegn, denotation/konnotation, montage og mise-en-scène) med auteurteori samt teorier om æstetisering af politik (bl.a. Walter Benjamin). Analysen opsporer spor af Leni Riefenstahls billedæstetik, Richard Wagners musik og Friedrich Nietzsches tænkning i filmens prolog, struktur, motivik og figurtegning og sætter dem i relation til Triers øvrige værker samt biografiske og kontekstuelle forhold. Formålet er at nuancere læsningen af Melancholia og Triers offentlige persona ved at vise, at filmens tyske referencer primært fungerer som æstetiske og filosofiske markører frem for politiske tilkendegivelser; konkrete konklusioner uddybes i den fulde analyse.
[This apstract has been generated with the help of AI directly from the project full text]
Keywords