Kvindeliv - i Litteratur anno 2022: Krop, moderskab og psyke

The life of Women - in Literature anno 2022: Body, motherhood and psyche

Frank, Ester

4. semester

Dansk (cand.mag.), Kandidat

2024

2024-01-03

80

Denne afhandling undersøger, hvordan tre nye danske bøger skrevet af kvinder og udgivet i 2022 skildrer kvinders liv, kroppe og følelser: Pigedyr (Cecilie Lind), Sult (Tine Høeg) og Tænk ikke på mig (Vilma Sandnes Johansson). Værkerne læses gennem ny materialisme og affektteori. Ny materialisme ser stof og kroppe som aktive medspillere, ikke blot passive ting; affektteori undersøger, hvordan følelser bevæger sig mellem kroppe og former erfaring. For at placere disse idéer gennemgås klassiske filosofiske syn på forholdet mellem krop og sind: dualisme (med Kant og Descartes) og monisme (med Spinoza). Denne baggrund bruges til at forklare skift fra humanisme til posthumanisme, fra modernisme til postmodernisme og fra poststrukturalisme og det sproglige vend til ny materialisme—altså hvad ny materialisme bygger på og reagerer imod. Posthumanistiske og feministiske tænkere inddrages: Karen Barad (agentiel realisme og intra-aktion) og Jane Bennett (forståelsen af, at materie vibrerer), samt Rosi Braidotti, Donna Haraway, Elizabeth Grosz, Mayra Rivera og Luce Irigaray. Julia Kristevas idé om det abjekte—ukontrollerbare kropsvæsker—bruges i læsningen. Affektteori anvendes med udgangspunkt i Massumi (inspireret af Deleuze og hans læsning af Spinoza) og Ahmeds forståelse af Happy Objects, Killjoy og Affective Economics. Genremæssigt introduceres autofiktion (en blanding af selvbiografi og fiktion) med kriterier fra Behrendt og Bunch, og værkerne sættes i relation til Camilla Schwartz’ betegnelser "voksenfobilitteratur" og "moderskabslitteratur". Analysen viser, at alle tre værker har træk af autofiktion, men at kun Tænk ikke på mig ifølge Behrendt og Bunch kan karakteriseres som autofiktion. Værkerne deler en fortællermåde, der gør det mærkbart, hvordan det føles, når kroppen handler og går på tværs af subjektets ønsker. Alle de portrætterede kvinder oplever kroppens ukontrollérbarhed: I Pigedyr sulter hovedpersonen sig for at se "rigtig" ud, men kroppen bløder og lugter trods drømmen om at være en passiv dukke. I Sult modarbejder kroppen ønsket om at blive mor. I Tænk ikke på mig forfalder moderens krop af kræft, mens datterens krop bliver voksen, hvilket tydeliggør kontrasten. Diskussionen peger på, at værkerne ikke entydigt passer i Schwartz’ tendenser om voksenfobi og moderskab, men forlænger dem og indgår i en bredere kropsorienteret strøm i ny dansk litteratur. Samlet viser afhandlingen, at kroppen er en handlende kraft, man ikke kan slippe fra—heller ikke gennem dualisme. På tværs af værkerne ses et særligt kropsligt og affektivt bånd i moderskabet, hvor følelser mellem mor og datter er intense. Moderskab præger kvinders liv positivt (Sult), negativt (Pigedyr) eller tvetydigt (Tænk ikke på mig). Kvinderne er bundet til deres materielle kroppe og mærker løbende konsekvenserne; psyken aktiveres i samspil med kropslige tilstande som sorg og vrede. Problemerne varierer, men kroppen er konsekvent central.

This thesis examines how three Danish books by women published in 2022 portray women’s lives, bodies, and feelings: Pigedyr (Cecilie Lind), Sult (Tine Høeg), and Tænk ikke på mig (Vilma Sandnes Johansson). It reads the texts through new materialism and affect theory. New materialism views matter and bodies as active participants rather than passive things; affect theory explores how feelings move between bodies and shape experience. To situate these ideas, the thesis reviews classic philosophical views of body and mind: dualism (with Kant and Descartes) and monism (with Spinoza). This background helps explain shifts from humanism to posthumanism, from modernism to postmodernism, and from poststructuralism and the linguistic turn to new materialism—clarifying what new materialism builds on and reacts against. The analysis draws on posthuman and feminist thinkers: Karen Barad (agential realism and intra-action) and Jane Bennett (the idea that matter vibrates), as well as Rosi Braidotti, Donna Haraway, Elizabeth Grosz, Mayra Rivera, and Luce Irigaray. Julia Kristeva’s idea of the abject—uncontrollable bodily fluids—is used in reading the texts. Affect theory is applied via Massumi (inspired by Deleuze and his reading of Spinoza) and Ahmed’s concepts of Happy Objects, Killjoy, and Affective Economics. The thesis introduces the genre of autofiction (a blend of autobiography and fiction) using Behrendt and Bunch’s criteria, and situates the works within Camilla Schwartz’s labels “voksenfobilitteratur” (phobia of adulthood literature) and “moderskabslitteratur” (motherhood literature). The analysis finds that all three books display traits of autofiction, but only Tænk ikke på mig qualifies as such according to Behrendt and Bunch. The books share a narrator mode that makes palpable what it feels like when the active body defies the subject’s wishes. Each portrays bodily uncontrollability: Pigedyr depicts self-starvation alongside a bleeding, smelling body at odds with a doll-like ideal; Sult shows a body that thwarts the wish to become a mother; Tænk ikke på mig contrasts a mother’s cancer-weakened body with a daughter’s maturing body. The discussion argues the books do not fit neatly into Schwartz’s categories but extend them and belong to a broader body-centered trend in recent Danish literature. Overall, the thesis shows that the body acts as a force that cannot be escaped—even dualism cannot split mind from flesh. Across the books, motherhood creates intense bodily and emotional bonds between mothers and daughters. Motherhood marks women’s lives positively (Sult), negatively (Pigedyr), or ambiguously (Tænk ikke på mig). The women remain tied to their material bodies and continually feel the consequences; their psyches respond in and through bodily states such as grief and anger. The issues vary, but the body is consistently central.

[Dette resumé er omskrevet med hjælp fra AI baseret på projektets originale resumé]

Download
Vis denne rapport i AAU Studenterprojekter