Kommercielle surrogati-arrangementer: En analyse af sociale forældres retsstilling i relation til juridisk forældreskab og forældremyndighed ved samliv og ved samlivsophør efter indgåelse af en kommerciel surrogataftale i udlandet
Oversat titel
Commercial surrogacy agreements: An analysis of the legal position of intended parents to legal parenthood and custody in the event of cohabitation and in the event of termination of cohabitation following a commercial surrogacy agreement made abroad
Forfatter
Donbæk, Natasha Julia
Semester
4. semester
Uddannelse
Udgivelsesår
2021
Antal sider
62
Resumé
Specialet analyserer de sociale forældres retsstilling i Danmark i relation til juridisk forældreskab og forældremyndighed, når et barn er født efter en kommerciel surrogataftale indgået i udlandet, både under samliv og ved samlivsophør. Surrogati er ikke i sig selv ulovligt i Danmark, men gældende regler indebærer, at den fødende kvinde anerkendes som juridisk mor, at tilkendelse af faderskab typisk er enklere for den tiltænkte far, og at udenlandske afgørelser om forældreskab ikke automatisk anerkendes. Adoption kan ikke gennemføres, når surrogatmoren har modtaget vederlag, hvilket skaber væsentlig usikkerhed for den tiltænkte/sociale mors rettigheder, herunder adgang til forældremyndighed, særligt hvis familien opløses. Specialet anvender en juridisk analyse af dansk lovgivning og praksis (bl.a. børneloven, adoptionsloven, forældreansvarsloven og en nyere Højesteretsdom), samt belyser relevante menneskeretlige rammer, herunder EMRK artikel 8 og praksis fra Strasbourg. Analysen fokuserer på barnets bedste som retsprincip og undersøger, hvilken betydning dette har ved anerkendelse af forældreskab og forældremyndighed. Højesteret har konstateret, at barnets bedste ikke indgår udtrykkeligt i adoptionsloven ved kommercielt surrogati og har peget på et lovgivningsbehov. Samlet viser specialet, at den sociale mors og barnets retsstilling er præget af betydelig usikkerhed under de nuværende regler, og at lovgivningen bør revurderes med tydeligere inddragelse af barnets bedste.
This thesis analyzes the legal position of intended/social parents in Denmark regarding legal parenthood and custody when a child is born through a commercial surrogacy agreement made abroad, both during cohabitation and if the family separates. Commercial surrogacy is not per se illegal in Denmark, yet the legal framework recognizes the birthing woman as the legal mother, makes recognition of fatherhood comparatively easier for the intended father, and does not guarantee recognition of foreign parenthood decisions. Adoption is barred where the surrogate has received remuneration, leaving the intended/social mother’s rights—especially access to custody—uncertain, particularly in the event of family dissolution. The study applies a legal analysis of Danish statutes and case law (including the Children Act, the Adoption Act, the Parental Responsibility Act, and a recent Supreme Court decision), and considers relevant human rights norms such as ECHR Article 8 and case law from Strasbourg. The analysis centers on the best interests of the child and examines how this principle influences adoption and custody outcomes. The Supreme Court has noted that the best interests of the child are not explicitly incorporated into the Adoption Act in cases of commercial surrogacy and pointed to a need for legislative review. Overall, the thesis finds substantial uncertainty in the legal position of the social mother and the child under current rules and calls for clearer inclusion of the child’s best interests in Danish law.
[Dette resumé er genereret med hjælp fra AI direkte fra projektet (PDF)]
Emneord