Kejsersnit på Moders Ønske - et Collective Casestudie af Balancegangen mellem den Gode Oplevelse og det Faglige Skøn
Oversat titel
Caesarean Delivery on Maternal Request - a Collective Case Study
Forfattere
Laursen, Cari Parsberg ; Løvholm, Mette ; Pedersen, Michelle Juhl Borup
Semester
4. semester
Uddannelse
Udgivelsesår
2016
Afleveret
2016-06-01
Antal sider
141
Abstract
Baggrund: Sammenlignet med vaginal fødsel er kejsersnit forbundet med øget risiko for sygdom hos barnet og for komplikationer hos moderen – både under og efter fødslen og i senere graviditeter. Siden 2002 er “kejsersnit på moders ønske” blevet registreret i Danmark; det bruges, når en kvinde ønsker kejsersnit uden en medicinsk eller obstetrisk begrundelse. Kvinder har ikke juridisk ret til at vælge kejsersnit; beslutningen beror på den obstetriske vurdering. Det skaber et etisk spændingsfelt mellem at respektere kvindens autonomi og at praktisere evidensbaseret medicin for svangrepersonalet. Formål: at undersøge kvinders oplevelse af dialogen med svangrepersonalet, når de ønsker kejsersnit, og at vurdere, hvordan praksis kan tilrettelægges, så kvindens autonomi og den faglige vurdering balanceres – med særligt blik for at nedbringe kejsersnit på moders ønske blandt flergangsfødende. Metode: et kollektivt casestudie med to cases: en kritisk case på en dansk fødeafdeling, der arbejder målrettet på at reducere kejsersnit, og en online fokusgruppe rekrutteret via Facebook. I alt deltog tre informanter i semistrukturerede interviews og 22 i et fokusgruppeinterview. Materialet blev analyseret med Dahlager og Fredslunds filosofisk‑hermeneutiske analysestrategi og programmet NVivo 10. En systematisk litteratursøgning blev brugt til at fortolke og diskutere fundene og til at inspirere konkrete udviklingstiltag. Fund: Tre hovedtemaer trådte frem: Anerkendelse, Tillid og Forklaringsmodeller. Der er ikke én fælles oplevelse blandt flergangsfødende af dialogen med svangrepersonalet, men anerkendelse af kvindens begrundelser for ønsket synes central for tilfredsheden. På grund af nationale forskelle i, hvordan kejsersnit på moders ønske håndteres, afhænger oplevelsen også af det enkelte fødesteds procedurer. Tillid har stor betydning; både nuværende praksis og tidligere negative fødselsoplevelser kan skabe mistillid til svangrepersonalet. Afhængigt af problemer med anerkendelse, tillid og kvindens personlige forhold kan samtalerne få præg af enten “kæmpende” eller “forhandlende” forklaringsmodeller. Konklusion: For at balancere kvindens autonomi og svangrepersonalets faglige vurdering og samtidig nedbringe andelen af kejsersnit anbefales konkrete praksistiltag: en tretrins proces med en opklarende fase, en forhandlende fase og en beslutningsfase, som mindst omfatter to samtaler med specialjordemoder samt brug af beslutningsværktøjet Option Grid.
Background: Compared with vaginal birth, caesarean section (CS) is linked to higher risks of illness for the child and complications for the mother—during birth, afterwards, and in later pregnancies. Since 2002, “caesarean on maternal request” has been registered in Denmark; it refers to cases where a woman requests CS without a medical or obstetric indication. Women do not have a legal right to choose CS; the decision rests on obstetric assessment. This creates an ethical tension for maternity care staff between respecting women’s autonomy and practicing evidence-based medicine. Aim: to explore women’s experiences of conversations with maternity care staff when they request a CS and to assess how practice can balance women’s autonomy with professional judgment, with the broader goal of reducing maternal-request CS among multiparous women. Methods: a collective case study with two cases: a critical case at a Danish maternity unit working to reduce CS rates, and an online focus group recruited via Facebook. Three informants took part in semi-structured interviews and 22 in a focus group interview. Data were analyzed using Dahlager and Fredslund’s philosophical-hermeneutic analysis strategy and NVivo 10. A systematic literature search informed the interpretation and discussion of the findings and inspired concrete development initiatives. Findings: Three main themes emerged—Recognition, Trust, and Explanatory Models. There was no single pattern in how multiparous women experienced the dialogue, but acknowledging the woman’s reasons for requesting CS appears important for satisfaction. Because of national differences in how maternal-request CS is handled, experiences also depend on local procedures at the birth site. Trust matters; current practice and prior negative birth experiences can lead to mistrust of maternity staff. Depending on issues related to recognition, trust, and personal characteristics, conversations can take on either “combative” or “negotiating” explanatory models. Conclusion: To balance women’s autonomy and professional assessment while reducing CS, we recommend practical changes: a three-step process with a clarifying phase, a negotiating phase, and a decision phase, involving at least two consultations with a specialist midwife and use of the Option Grid decision aid.
[Dette resumé er genereret ved hjælp af AI]
Emneord
Maternal Request ; Kejsersnit på moders ønske ; Motivational Interviewing ; Option Grid ; Autonomy ; Trust ; Recognition ; Explanatory Models ; Shared Decision Making ; Birth Experience ; Proffessional Autonomy ; Client-centered approach ; Communication ; Case Study ; Coping Approach ; Autonomy Approach
Andre projekter af forfatterne
Laursen, Cari Parsberg:
Løvholm, Mette:
Pedersen, Michelle Juhl Borup: