Kejsersnit på Moders Ønske - et Collective Casestudie af Balancegangen mellem den Gode Oplevelse og det Faglige Skøn
Oversat titel
Caesarean Delivery on Maternal Request - a Collective Case Study
Forfattere
Laursen, Cari Parsberg ; Løvholm, Mette ; Pedersen, Michelle Juhl Borup
Semester
4. semester
Uddannelse
Udgivelsesår
2016
Afleveret
2016-06-01
Antal sider
141
Abstract
Baggrund: Sammenlignet med vaginal fødsel indebærer kejsersnit en øget risiko for visse sygdomme hos barnet og flere komplikationer for moderen – både under fødslen, efterfølgende og i senere graviditeter. Siden 2002 registreres “kejsersnit på moders ønske”, dvs. kejsersnit som kvinder ønsker, uden at svangrepersonalet vurderer, at der er en medicinsk eller obstetrisk grund. I Danmark kan kvinder ikke juridisk kræve kejsersnit; beslutningen beror på en faglig obstetrisk vurdering. Det skaber et etisk spændingsfelt mellem at respektere kvinders autonomi og at praktisere evidensbaseret medicin. Formål: At undersøge, hvordan kvinder oplever dialogen med svangrepersonalet, når de ønsker kejsersnit, og at vurdere, hvordan praksis kan tilrettelægges, så kvindens autonomi og den faglige vurdering balanceres – med særligt fokus på at nedbringe kejsersnit på moders ønske blandt flergangsfødende. Metode: Et kollektivt casestudie med to cases: en kritisk case på en dansk fødeafdeling, der arbejder målrettet for at reducere kejsersnit, og en online fokusgruppe rekrutteret via Facebook. Tre kvinder deltog i semistrukturerede interviews, og 22 deltog i et fokusgruppeinterview. Materialet blev analyseret med en kvalitativ, fortolkende tilgang (Dahlager og Fredslund) og ved hjælp af analyseprogrammet NVivo 10. En systematisk litteratursøgning blev anvendt til at understøtte fortolkning og udvikle forslag til forbedringer. Fund: Analysen pegede på tre hovedtemaer: Anerkendelse, Tillid og Forklaringsmodeller. Kvinders oplevelser af dialogen varierer, men der er stærke tegn på, at anerkendelse af kvindens begrundelser er central for tilfredsheden. Da kejsersnit på moders ønske håndteres forskelligt på tværs af landet, afhænger oplevelsen også af lokale procedurer. Tillid til personalet er afgørende; manglende tillid kan udspringe af nuværende praksis og tidligere negative fødselsoplevelser. Samtaler om kejsersnit kan præges af enten en “kæmpende” eller en “forhandlende” tilgang, afhængigt af kvindens oplevelse af anerkendelse, tillid og personlige forhold. Konklusion: For at balancere kvindens autonomi med svangrepersonalets faglige vurdering og samtidig nedbringe andelen af kejsersnit anbefaler vi en tretrinsmodel i praksis: en afklarende fase, en forhandlingsfase og en beslutningsfase. Modellen indebærer mindst to samtaler med en specialuddannet jordemoder samt brug af beslutningsværktøjet Option Grid.
Background: Compared with vaginal birth, cesarean section (C‑section) carries a higher risk of certain diseases in the child and more complications for the mother during birth, after birth, and in later pregnancies. Since 2002, Denmark has recorded “maternal‑request C‑sections”—procedures requested by women when staff find no medical or obstetric indication. Women in Denmark do not have a legal right to choose a C‑section; the decision rests on clinical obstetric judgment. This creates an ethical tension between respecting women’s autonomy and practicing evidence‑based medicine. Objective: To explore how women experience conversations with maternity staff when they request a C‑section, and to assess how practice can balance women’s autonomy with professional assessment—with the aim of reducing maternal‑request C‑sections among women who have previously given birth. Methods: A collective case study with two cases: a critical case at a Danish maternity unit working to reduce C‑sections, and an online focus group recruited via Facebook. Three women took part in semi‑structured interviews, and 22 participated in a focus group. Data were analyzed using a qualitative, interpretive approach (Dahlager and Fredslund) supported by NVivo 10 software. A systematic literature search informed the interpretation and the development of practical improvement proposals. Findings: Three themes emerged: Recognition, Trust, and Explanatory Models. Women’s experiences of the dialogue vary, but there are strong indications that acknowledging a woman’s reasons is key to satisfaction. Because maternal‑request C‑sections are handled differently across the country, the quality of dialogue also depends on local procedures. Trust in staff matters; mistrust can stem from current practices and previous negative birth experiences. Conversations may take on either a “combative” or a “negotiating” tone, depending on feelings of recognition, trust, and personal factors. Conclusion: To balance women’s autonomy and professional judgment while reducing C‑section rates, we recommend a three‑step practice model: clarification, negotiation, and decision. The model includes at least two consultations with a specialist midwife and use of the Option Grid decision aid.
[Dette resumé er genereret ved hjælp af AI]
Emneord
Maternal Request ; Kejsersnit på moders ønske ; Den Motiverende Samtale ; Option Grid ; Autonomi ; Tillid ; Anerkendelse ; Forklaringsmodeller ; Collective casestudie ; Shared decision making ; Fødselsoplevelse ; Health Proffesional ; Klientcentreret tilgang ; Client-centered approach ; Coping-tilgang ; Risk communication ; Autonomutilgang
Andre projekter af forfatterne
Laursen, Cari Parsberg:
Løvholm, Mette:
Pedersen, Michelle Juhl Borup: