Kan og bør man holde overvægtige ansvarlige for deres overvægt?

Friche, Mads

4. semester

Anvendt Filosofi, Kandidat

2016

2016-05-26

70

Afhandlingen undersøger, om og i hvilken forstand vi kan og bør holde overvægtige ansvarlige for deres overvægt. Udgangspunktet er en skelnen mellem bagudrettet (skyldplacering) og fremadrettet (handleorienteret) ansvar. På den sundhedsfaglige side gennemgås definitioner af overvægt og fedme, energibalancens rolle som nødvendig og tilstrækkelig betingelse for fedme samt mulige bagvedliggende genetiske og miljømæssige (obesogene) påvirkninger. Afhandlingen diskuterer, om fedme bør betragtes som en sygdom, og peger på, at sygdomsklassificering kan mindske oplevelsen af eget ansvar for vægttab og dermed have negative konsekvenser. Filosofisk inddrages fri-vilje-debatten (bl.a. Frankfurt og Dennett/kompatibilisme) for at vurdere, i hvilket omfang individet kan holdes ansvarligt for præferencer som appetit og bevægelseslyst, der ikke nødvendigvis er selvvalgte. I et bagudrettet perspektiv er det derfor vanskeligt at gøre den enkelte ansvarlig for at være blevet overvægtig, især når livsbetingelser og præferencer formes tidligt og uden for kontrol. I et fremadrettet perspektiv kan ansvarspålægning derimod forsvares, når det hjælper til vægttab og forbedrer trivsel. Politisk analyseres retfærdighedsteorier hos Rawls, Dworkin og Nozick: I en minimalstat à la Nozick vil omkostningerne i højere grad tilfalde individet, mens Rawls’ og Dworkins modeller kan begrunde indsatser, der både støtter og i et vist omfang holder ansvar, hvis det fremmer bedre sundhedsudfald. Samlet argumenteres der for, at bagudrettet skyld er vanskelig at retfærdiggøre, mens et velbegrundet, fremadrettet ansvar kan være både effektivt og rimeligt.

This thesis examines whether, and in what sense, people with obesity can and should be held responsible for their condition. It distinguishes between backward-looking (blame) and forward-looking (action-guiding) responsibility. On the health side, it reviews definitions of overweight and obesity, the role of energy balance as a necessary and sufficient condition, and potential genetic and obesogenic environmental influences. It discusses whether obesity should be classified as a disease and notes that disease labeling may reduce individuals’ perceived responsibility for weight loss and thereby have negative effects. Philosophically, it engages the free will debate (including Frankfurt and Dennett/compatibilism) to assess how far individuals can be held responsible for preferences like appetite and exercise motivation that are not necessarily chosen. In a backward-looking perspective, holding individuals responsible for becoming obese is difficult, especially when early-life conditions and preferences lie beyond their control. In a forward-looking perspective, however, assigning responsibility can be justified when it supports weight loss and improves well-being. Politically, the thesis analyzes theories of justice from Rawls, Dworkin, and Nozick: a Nozickian minimal state shifts costs to individuals, while Rawlsian and Dworkinian frameworks can justify supportive measures that also hold people responsible to the extent it improves outcomes. Overall, it argues that backward-looking blame is hard to justify, whereas a carefully designed forward-looking responsibility can be both effective and fair.

[Dette resumé er genereret med hjælp fra AI direkte fra projektet (PDF)]

Overvægt ; Ansvar ; fri vilje ; politik

Download
Vis denne rapport i AAU Studenterprojekter

Friche, Mads:

• The Impact of Self-control in the Danish Folkeskole (2018)