Jeg kan jo ikke bare gå ud og tage et arbejde!: En kvalitativ analyse af krænkelseserfaringer i beskæftigelsesindsatsen på handicapområdet
Forfattere
Kahlke, Sabrina April Ramshart ; Lausten, Julie Kristine
Semester
4. semester
Uddannelse
Udgivelsesår
2014
Afleveret
2014-06-02
Antal sider
106
Abstract
Personer med funktionsnedsættelser møder fortsat barrierer i hverdagen og på arbejdsmarkedet. Mange er derfor afhængige af den offentlige beskæftigelsesindsats for hjælp til jobsøgning, kompenserende ordninger eller økonomisk forsørgelse. Udgangspunktet for denne afhandling er et spørgsmål rejst af utilfredshed udtrykt på sociale medier: Hvordan oplever personer med funktionsnedsættelser den offentlige beskæftigelsesindsats? Vi anlægger et normativt ideal med afsæt i Axel Honneths anerkendelsesteori, hvor anerkendelse ses som grundlag for et positivt selvforhold og som mål for god socialt arbejde. Idealet afspejles i dansk socialpolitik, særligt i handicappolitikken, der bygger på fire principper: ligestilling, kompensation, solidaritet og sektoransvar. Disse principper rummer bl.a. retten til at definere det gode liv, retten til at udfolde sit potentiale, retten til kompensation for funktionsnedsættelser og retten til lige adgang til offentlige ydelser. Vi bruger disse formål som rettesnor for at identificere barrierer for anerkendelse i beskæftigelsesindsatsen, med det overordnede mål at bidrage til forbedringer. Analysen bygger på kvalitative interviews med seks personer med funktionsnedsættelser og undersøger deres erfaringer i forhold til de fire formål: - Selvbestemmelse: Deltagelse i planlægningen af indsatsen begrænses af mangelfuld information om rettigheder og hyppige skift af sagsbehandlere. Det hæmmer muligheden for at definere det gode liv og opleve anerkendelse. - Mulighed for at udfolde potentiale: Informanterne oplever tvivl på deres kompetencer, diskrimination og manglende forståelse af deres ressourcer, samt barrierer på arbejdsmarkedet. Derudover er der utilstrækkelig information, vanskeligheder ved at søge og få bevilget kompenserende ordninger, gråzoner i reglerne og begrænsninger i ordningernes omfang. - Solidaritet og økonomi: Rammerne i beskæftigelsesindsatsen opleves præget af mistillid til borgernes arbejdsvilje og -integritet, også hos frontmedarbejdere. Offentlige debatter om “retfærdighed” mellem ydelser og arbejdsindsats bidrager til følelser af mindreværd. - Lige adgang til støtte: Tilfældighed i sagsbehandling og lovfortolkning får borgerne til at udvikle strategier for at opnå en god relation til sagsbehandleren i håb om bedre udfald. Mange har behov for støtte udefra, fordi de oplever, at rettigheder påvirkes af tilfældighed og ulighed. Samlet peger resultaterne på, at flere dele af den offentlige beskæftigelsesindsats ikke lever op til handicappolitikkens principper om anerkendelse, og at der er behov for mere ensartet information, stabile relationer og mere tillidsbaseret støtte.
People with disabilities continue to face barriers in everyday life and, in particular, in the labor market. Many therefore depend on the public employment system for help with job applications, compensatory services, or income support. This thesis starts from dissatisfaction expressed on social media and asks: How do people with impairments experience the public employment effort? We use Axel Honneth’s theory of recognition as a normative ideal, viewing recognition as the basis for a positive self-relation and a goal for effective social work. This ideal is reflected in Danish social policy, especially disability policy, which rests on four principles: equality, compensation, solidarity, and sector responsibility. These principles include the right to define a good life for oneself, to realize one’s potential, to be compensated for functional limitations, and to have equal access to public services. We use these aims to guide our analysis and identify barriers to recognition within the employment system, with the overall purpose of supporting improvements. The analysis is based on qualitative interviews with six people with impairments and examines their experiences in relation to the four aims: - Self-determination: Participation in planning the employment effort is limited by insufficient information about rights and frequent turnover of caseworkers, hindering the right to define a good life and to feel recognized. - Achieving potential: Participants report doubt about their abilities, discrimination, and a lack of understanding of their resources, as well as labor market barriers. They also face poor information, difficulties applying for and obtaining compensatory services, gray areas in rules, and limits on the scope of support. - Solidarity and economic support: The system’s structures are perceived as marked by suspicion toward clients’ work integrity, including among frontline staff. Public debates about “fairness” between benefit levels and work effort contribute to feelings of unworthiness. - Equal access to support: Perceived arbitrariness in casework and legal interpretation leads clients to build relationships with caseworkers in hopes of better outcomes. Many seek outside support because they experience their rights as affected by chance and inequality. Overall, the findings indicate that several aspects of the public employment system fall short of the disability policy’s recognition-based principles, pointing to a need for more consistent information, stable caseworker relationships, and a more trust-based approach.
[Dette resumé er genereret ved hjælp af AI]
Emneord