Jeg er en krop: En undersøgelse af materielle kroppe og deres affekter i firserlyrikken og nyere kropslyriske værker
Oversat titel
I am a body: An examination of material bodies and their affects in bodily modernism and newer bodily poetry
Forfatter
Andersen, Casper Ammitzbøll
Semester
4. semester
Uddannelse
Udgivelsesår
2023
Afleveret
2023-06-02
Antal sider
73
Resumé
Dette speciale undersøger, hvordan menneskekroppen bliver forstået, brugt og fremstillet i den danske litterære periode kropsmodernismen, set i lyset af en nyere bølge af kropsorienteret poesi. Målet er at afprøve nyere teorier om kroppen for at få et mere nuanceret blik på periodens digte. Specialet bygger teoretisk på ny materialisme og affektteori. Ny materialisme betoner, at materie – herunder kroppen – er aktiv og formende, og affektteori undersøger følelser og kropslige intensiteter. Metodisk tager jeg udgangspunkt i Tobias Skiverens “Kroppens poesis”, hvor han skitserer en postkritisk tilgang, der er mindre mistænksom og mere åben for tekstens virkninger, og som trækker på netop ny materialisme og affektteori. Jeg analyserer udvalgte digte af Michael Strunge, Pia Tafdrup, Søren Ulrik Thomsen samt den mindre kendte Henrik S. Holck. Fokus er på, hvordan kroppen skildres i forhold til det lyriske jeg (digtenes talende stemme), til omverdenen, og på hvordan affekt cirkulerer mellem krop, verden og subjekt. Efter gennemgangen af kropsmodernismens digte anvender jeg samme tilgang på udvalgte digte fra den nyere kropslige litterære bevægelse for at sammenligne og fremhæve, hvad der kendetegner kropsmodernismen særligt. I diskussionen vurderer jeg styrker og begrænsninger ved den valgte teori og metode. Konklusionen er, at tilgangen kan åbne for nye og interessante læsninger af den ældre kropslitteratur, men at der også er mindre begrænsninger, fordi de to poetiske traditioner er forskellige. Afslutningsvis peger specialet på, at forfatterne håndterer kroppen forskelligt, men at der også findes fællestræk: I kropsmodernismen ses kroppen oftere i et positivt lys og har en mere begrænset rolle, hvor den især fungerer som adgang til større kræfter, naturforbundethed eller livsfølelse. I den nyere poesi er kroppen derimod ofte selve omdrejningspunktet, og det lyriske jeg formidler erfaringen af at være og have en krop – ofte i en mere negativ tone.
This thesis examines how the human body is understood, used, and represented in the Danish literary period known as bodily modernism (kropsmodernismen), viewed alongside a newer wave of body-centered poetry. The aim is to apply recent theories about the body to gain a more nuanced reading of the period’s poems. The theoretical framework combines new materialism and affect theory. New materialism emphasizes matter—including the body—as active and shaping, while affect theory studies feelings and bodily intensities. Methodologically, I build on Tobias Skiveren’s “Kroppens poesis,” which outlines a postcritical approach that is less suspicious and more open to a text’s effects, drawing on new materialism and affect theory. I analyze selected poems by Michael Strunge, Pia Tafdrup, Søren Ulrik Thomsen, and the less widely known Henrik S. Holck. The analysis focuses on how the body is portrayed in relation to the lyrical subject (the poem’s speaking “I”) and the external world, and on how affect circulates between body, world, and subject. After this, I apply the same approach to poems from the newer bodily literary movement to compare the two and highlight what is distinctive about bodily modernism. In the discussion, I assess the strengths and limits of the chosen theory and method. I conclude that the approach enables fresh and interesting readings of older body-focused literature, but also has minor limitations because the two poetic traditions differ in important ways. Overall, the thesis finds variation among authors but also shared patterns: in bodily modernism, the body is generally viewed more positively and plays a smaller role, often serving as a way to encounter larger forces, a bond with nature, or a sense of vitality. In newer poetry, the body is more often the main focus, with the speaker conveying what it is like to be and have a body—frequently in a more negative tone.
[Dette resumé er omskrevet med hjælp fra AI baseret på projektets originale resumé]
Emneord