Irrationel rationalitet: "En ny chance til alle" set i lyset af divergerende rationalitetsbegreber
Oversat titel
Irrational rationality: "A New Opportunity for All" seen in the light of diverging concepts of rationality
Forfatter
Rasmussen, Lotte
Semester
4. semester
Uddannelse
Udgivelsesår
2009
Resumé
Specialet undersøger rationaliteten bag den danske beskæftigelsespolitik, som er blevet intensiveret efter regeringsskiftet i 2001, med særligt fokus på reformen “En ny chance til alle” og relaterede tiltag. Med udgangspunkt i en hermeneutisk og kritisk hermeneutisk tilgang anvendes Max Webers begreber om rationalitet og bureaukrati samt Jürgen Habermas’ teori om kommunikativ rationalitet og forholdet mellem system og livsverden. Metodisk bygger specialet på kvalitativ dokumentanalyse af procesdata og lovforslag, hvor centrale virkemidler udvælges og sammenstilles. Analysen belyser blandt andet pligt til uddannelse, ret og pligt til gentagen aktivering, 300-timers-reglen, styrket sygeopfølgning og ændrede refusionsregler samt integrationskontrakt og erklæring om aktivt medborgerskab. Der diskuteres økonomiske incitamenter, sanktioner, principal-agent-styring, opdelingen mellem “tamme” og “vilde” problemer og relevansen af virkemidler for de svageste kontanthjælpsmodtagere. Formålet er at identificere beskæftigelsespolitikkens drivkræfter og de divergerende rationaler, der præger indsatserne, samt at drøfte potentielle konsekvenser for retssikkerhed, medbestemmelse og praksis i socialt arbejde. De konkrete resultater og konklusioner refereres i specialets afslutning, som ikke fremgår af dette uddrag.
The thesis examines the rationality underpinning Danish employment policy, which intensified after the 2001 change of government, with a particular focus on the reform “A New Opportunity for All” and related measures. Using a hermeneutic and critical hermeneutic approach, it draws on Max Weber’s concepts of rationality and bureaucracy and Jürgen Habermas’s theory of communicative rationality and the system–lifeworld relationship. Methodologically, the study is based on qualitative document analysis of process data and legislative proposals, selecting and comparing core policy instruments. The analysis addresses the duty to education, the right and duty to repeated activation, the 300-hour rule, strengthened sickness follow-up and revised reimbursement rules, and the integration contract and declaration of active citizenship. It discusses economic incentives, sanctions, principal–agent steering, the distinction between “tame” and “wicked” problems, and the relevance of instruments for the most vulnerable cash benefit recipients. The aim is to identify the policy’s drivers and the divergent rationalities shaping interventions, and to reflect on potential implications for legal safeguards, participation, and social work practice. Specific results and conclusions are presented in the thesis conclusion, which is not included in this excerpt.
[Dette resumé er genereret med hjælp fra AI direkte fra projektet (PDF)]