Intelligent Intelligence. Challenges of European security co-operation in the area of intelligence
Author
Bilik, Rastislav
Term
4. term
Publication year
2017
Abstract
Den Europæiske Union står over for en række samtidige sikkerhedstrusler, hvor terrorisme fylder meget. Denne afhandling undersøger, hvorfor efterretningssamarbejdet i EU halter, og hvad der driver udfordringerne. Den rejser spørgsmålet: Hvilke udfordringer har EU’s efterretningsnetværk mødt i de senere år, og hvorfor? Analysen anvender teorien om ny intergovernmentalisme og en sikkerhedsstyringstilgang som ramme for at vurdere aktører, beslutningsprocesser og tidslinjen i post‑Maastricht‑perioden. Med en induktiv analyse belyser afhandlingen EU’s institutionelle ordninger (bl.a. Europol og EU Intelligence and Situation Centre, IntCen) samt uformelle samarbejdsfora (fx Club de Berne og G6). Resultaterne peger på vedvarende barrierer: mistillid mellem medlemsstater, divergerende interesser og begrænset tiltro til EU‑niveauets efterretningsorganer; høje omkostninger og kildebeskyttelse, som gør deling af information vanskelig; professionelle og organisatoriske forskelle, der skaber uklarhed om, hvilke myndigheder der skal dele hvad; samt medlemsstaters præference for uformelle grupper, som kritiseres for manglende retsgrundlag og høj grad af hemmeligholdelse. Dertil kommer usikkerhed forårsaget af Danmarks og Storbritanniens udtræden fra dele af samarbejdet. Samlet set forbliver udsigterne for et mere effektivt EU‑efterretningssamarbejde uklare, men behovet for mere proportionale instrumenter og bedre koordination er tydeligt.
The European Union faces a range of concurrent security threats, with terrorism prominent. This thesis investigates why intelligence cooperation in the EU lags and what drives its challenges. It asks: What challenges has the EU intelligence network faced in recent years, and why? The analysis applies new intergovernmentalism and a security governance approach to structure the inquiry around actors, decision-making, and the post‑Maastricht timeline. Using inductive analysis, it examines the EU’s institutional arrangements (notably Europol and the EU Intelligence and Situation Centre, IntCen) alongside informal cooperation fora (such as the Club de Berne and the G6). The findings highlight persistent barriers: mistrust among member states, divergent interests, and limited confidence in EU‑level intelligence bodies; the high cost and sensitivity of intelligence and source protection, which make sharing difficult; professional and organizational differences that obscure which agencies should share what; and member states’ preference for informal groups criticized for lacking a legal basis and for secrecy. Added uncertainty stems from Denmark’s and the United Kingdom’s exits from parts of the cooperation. Overall, the prospects for closer EU intelligence cooperation remain uncertain, but the need for more proportionate instruments and improved coordination is clear.
[This summary has been generated with the help of AI directly from the project (PDF)]
Keywords
Documents