Injurie - fra analog til digital
Oversat titel
Defamation from analog to digital
Forfattere
Møller, Steffan Munkholm Asp ; Pehadzic, Muhamed
Semester
4. semester
Uddannelse
Udgivelsesår
2022
Afleveret
2022-05-08
Antal sider
62
Resumé
Dette speciale undersøger straffelovens § 267 om ærekrænkelser og dens udvikling fra den analoge til den digitale tid. Analysen bygger dels på en historisk gennemgang af bestemmelsens udformning og anvendelse fra 1930’erne til 2000’erne og frem, dels på en sammenligning med Straffelovrådets overvejelser om at afkriminalisere bestemmelsen. Retternes praksis viser, at beskyttelsen af den enkeltes ære og omdømme er blevet tillagt stor vægt; betegnelser som 'citation cheaters' og 'spiritual jokers' er f.eks. blevet anset for ærekrænkende. I den digitale tidsalder er der opstået mange nye måder at sprede indhold på—via e-mails, Facebook (særligt grupper) og fildeling—som tidligere ikke fandtes i samme omfang. Retspraksis viser dog, at ikke enhver form for spredning på internettet i sig selv er en skærpende omstændighed; vægten beror på en konkret vurdering af udbredelsen i lyset af den mulige skade for den krænkede. Samtidig har den digitale udvikling styrket det frie meningsskifte og deltagelsen i offentlige debatter på sociale medier, hvilket over tid har udfordret beskyttelsen af den enkeltes ære mod ærekrænkelser. Specialet konkluderer, at det ikke er rimeligt at opretholde § 267, fordi det er for byrdefuldt for den enkelte at anlægge en sag om ærekrænkelse sammenlignet med at kontakte moderatorer eller platforme som Facebook direkte. Derfor vurderes § 267 at have begrænset samfundsmæssig betydning i den digitale tid. Værdidomme og foragtfulde ytringer optræder sjældent alene, og rene foragtudtryk forekommer næppe i dag; det, der i praksis består, er beskyldninger. Disse kan håndteres efter straffelovens § 268 om ærekrænkelser ved beskyldninger fremsat mod bedre vidende.
This thesis examines section 267 of the Penal Code on defamation and its development from the analog era to the digital age. The analysis combines a historical review of the provision’s design and use from the 1930s through the 2000s with a comparison to the Criminal Law Council’s discussions about decriminalizing the provision. Case law shows that courts have placed significant weight on protecting a person’s honor and reputation; for example, calling someone 'citation cheaters' or 'spiritual jokers' has been treated as defamatory. The digital era has introduced many new channels for dissemination—e-mail, Facebook (especially groups), and file sharing—that were not previously available to the same extent. However, case law indicates that not every form of online dissemination is automatically an aggravating factor; the extent and seriousness are assessed in light of the potential harm to the affected person. At the same time, the digital age has emphasized the free exchange of opinions and participation in public debate on social media, which over time has weakened the protection of individuals against defamation. The thesis concludes that maintaining section 267 is not warranted, as pursuing a defamation case under it is too costly and time-consuming for individuals compared with directly contacting moderators or platforms like Facebook. Section 267 therefore has limited societal importance today. Pure value judgments and expressions of contempt rarely appear on their own, and such stand‑alone contempt may hardly occur now; what remains in practice are allegations, which can be addressed under section 268 on defamation for statements made against better knowledge (knowingly false accusations).
[Dette resumé er omskrevet med hjælp fra AI baseret på projektets originale resumé]
Emneord
Injurie ; 267 ; §267 ; straffeloven ; ærekrænkelse
