Individet under klimaforandringernes åg
Oversat titel
The individual under the yoke of climate change
Forfatter
Andersen, Andreas Hebsgaard
Semester
4. semester
Uddannelse
Udgivelsesår
2024
Afleveret
2024-05-30
Antal sider
54
Resumé
Denne afhandling undersøger, hvordan den enkelte bør forholde sig til sine egne udledninger af klimagasser. Spørgsmålet er ikke, om klimaforandringer er virkelige, men hvordan de bør begrænses. Her ses problemet fra individets perspektiv: Bør man selv skrue ned for de handlinger, der udleder klimagasser, eller er det først og fremmest et politisk anliggende? For at indkredse spørgsmålet præsenteres to positioner, som skelner mellem politiske og private handlinger. Forståelsen af disse positioner bygger på en afklaring af begreberne moral og etik: Moral beskrives som det grundlæggende (ontologiske) vilkår, at handlinger altid er tvetydige på grund af uforudsete konsekvenser og skjulte værdier og intentioner; etik er det teoretiske forsøg på at håndtere denne tvetydighed og give mere klare svar på, hvad der er rigtigt og forkert. Med udgangspunkt i K.E. Løgstrups teori vises det, at mennesker er gensidigt afhængige og altid har et minimum af magt over hinanden. For den enkelte viser dette vilkår sig som en etisk fordring om at tage vare på andre så godt som muligt. Spørgsmålet er, om udledning af klimagasser er omfattet af denne fordring. Analysen peger på, at selv om klimaforandringers konsekvenser kan føles abstrakte, bidrager udledninger til klimaforandringer, som vil medføre lidelse for andre. Hvor der er gensidig afhængighed, gør den etiske fordring sig gældende; derfor bør individet begrænse sine udledninger. En af de indledende positioner lægger vægt på pligten til politisk engagement for at afbøde klimaforandringer og ikke på en pligt til at undlade udledende handlinger. Problemet er, at dette overser, at den etiske fordring om at bruge den magt, vi har over hinanden, bedst muligt går forud for både pligter og politik. Politik og pligt fungerer som stedfortrædere, når den enkelte ikke lever op til den etiske fordring; de skal tvinge os til at gøre det, vi allerede burde gøre. Afhandlingen diskuterer også frihed. Med begreberne negativ og positiv frihed vises to måder, hvorpå den enkelte kan begrænse sine udledninger. Positiv frihed forstås som selvbeherskelse: at være herre over sig selv og derfor frivilligt svare på den etiske fordring ved at reducere udledninger. Negativ frihed er friheden fra andres indblanding; at begrænse den er den politiske løsning, hvor mulighederne for at udlede klimagasser indskrænkes gennem indgreb. Sådanne begrænsninger kan retfærdiggøres af den skade, som bidrag til klimaforandringer påfører andre. Uanset om der kommer politiske indgreb eller ej, bør den enkelte gøre, hvad vedkommende allerede kan, for at begrænse sine egne udledninger.
This thesis asks how individuals should relate to their own greenhouse-gas emitting actions. The question is not whether climate change is real, but how it should be reduced. The focus here is on the individual: should one personally limit actions that emit greenhouse gases, or is this primarily a political matter? To frame the inquiry, two positions are presented that distinguish between political and private actions. These rest on a clarification of morality and ethics: morality is described as the basic (ontological) condition that acting is inherently ambivalent because of unforeseen consequences and hidden values and intentions; ethics is the theoretical attempt to navigate this ambivalence and offer clearer guidance about right and wrong. Drawing on K.E. Løgstrup's theory, the thesis argues that because humans are interdependent, individuals always hold at least some power over one another. For the individual, this condition appears as an ethical demand to care for others as well as possible. The key question is whether emitting greenhouse gases falls under this demand. The analysis shows that, even if the consequences of climate change feel abstract, emissions contribute to climate change and will lead to others' suffering. Wherever there is interdependence, the ethical demand applies; therefore individuals should limit their emissions. One initial position emphasizes a duty to engage in political action to mitigate climate change rather than a duty to refrain from emitting. This overlooks that the ethical demand to use the power we have over others as well as possible is prior to both duties and politics. Duties and politics are stand-ins for when individuals fail to meet the ethical demand; they exist to compel what we ought already to do. The thesis also discusses freedom. Using the ideas of positive and negative freedom, it highlights two ways to limit one's emissions. Positive freedom is self-mastery: being in charge of oneself and voluntarily answering the ethical demand by reducing emissions. Negative freedom is freedom from interference; limiting it is the political route, where opportunities to emit are curtailed through intervention. Such limits are justified by the harm that contributions to climate change impose on others. Whether or not such policies are enacted, individuals should do what they already can to reduce their own emissions.
[Dette resumé er omskrevet med hjælp fra AI baseret på projektets originale resumé]