Incentive Based Climate Policies under Uncertainty
Author
Tinglef, William
Term
4. term
Education
Publication year
2009
Pages
93
Abstract
Projektet undersøger incitamentbaserede klimapolitikker og sammenligner to centrale virkemidler: CO2-skatter og udledningskvoter (cap-and-trade). Uden usikkerhed kan begge værktøjer designes til at give samme resultat. Da klimaændringer kan medføre store, irreversible skader, argumenteres der for en forsigtig tilgang (forsigtighedsprincippet). Når usikkerhed indføres, opfører skatter og kvoter sig forskelligt: Skatter klarer sig typisk bedre på kort sigt, mens kvoter har styrker på lang sigt. Projektet ser også på den dynamiske side af klimaændringer og viser, at folks tidspreferencer (diskonteringsrate – hvor meget man vægter nutid i forhold til fremtid) er afgørende for valg af politik. En høj diskonteringsrate taler for skatter, fordi de mindsker usikkerheden om nutidens omkostninger ved at reducere udledninger. En lav eller nul diskonteringsrate taler for kvoter, fordi usikkerhed om fremtidens klimaeffekter spiller en større rolle. Der diskuteres desuden praktiske forhold, herunder fastsættelse af skat eller prisniveau på kvoter. En politik i tråd med forsigtighedsprincippet anses som passende og peger mod skarpe reduktioner i udledninger og i reduceringsomkostninger. Kritikere mener, at omkostningerne er for høje i forhold til fordelene, især hvis man antager en høj diskonteringsrate. Hovedresultatet er, at kvoter ser ud til at håndtere usikkerhed om fremtiden bedre, fordi de direkte fastsætter udledningsniveauet og dermed mindsker usikkerheden om fremtidige klimaskader. Samtidig fremhæves hybride ordninger med et prisloft som et godt alternativ, hvis regeringer er bekymrede for kortsigtede prisudsving. Overordnet anbefales forsigtighedsprincippet, da mulige høje, irreversible fremtidige omkostninger kan gøre betydelige reduktioner i CO2-udledninger nødvendige.
This project examines incentive-based climate policies, comparing two central tools: carbon taxes and emission quotas (cap-and-trade). Under certainty, both instruments can be designed to achieve the same outcome. Because climate change may cause large, irreversible damages, the project argues for a cautious approach (the precautionary principle). Once uncertainty is introduced, taxes and quotas perform differently: taxes tend to work better in the short term, while quotas show advantages in the long term. The project also studies the dynamics of climate change and highlights that time preferences (the discount rate—how much we value the present versus the future) are crucial for policy choice. A high discount rate favors taxes, because they reduce uncertainty about the immediate costs of cutting emissions. A low or zero discount rate favors quotas, because uncertainty about future climate impacts becomes more important. The project further discusses practical considerations, including setting a tax or the price level for quotas. A policy aligned with the precautionary principle is considered appropriate and points toward sharp reductions in emissions and in the costs of reductions. Critics argue that the costs outweigh the benefits, especially when a higher discount rate is assumed. The main result is that quotas appear better at handling uncertainty about the future, as they directly set the emissions level and thereby reduce uncertainty about future climate damages. Hybrid schemes with a price ceiling are highlighted as a good alternative if governments are concerned about short-term price fluctuations. Overall, the precautionary principle is recommended, given the potential for high, irreversible future costs, implying the need for significant cuts in carbon emissions.
[This abstract was generated with the help of AI]
Documents