Abstract

The project considers incentive based climate policy under uncertainty. It considers how tax programmes and permit programmes perform when uncertainty about the future is introduced. When there is no uncertainty, tax programmes and permit programmes yield the same result. It is argued that climate change is uncertain and may carry big irreversible damages, which may be an argument for a precautious policy. When uncertainty is introduced, the result of taxes and permits differs. Taxes perform better in the short run and permits perform better in the long run. People’s time preferences become important, when the dynamics of climate change is introduced. A high discount rate seems to favour a tax programme, as its lowers the uncertainties about the abatement costs, and a low discount rate seems to favour a permit programme, as uncertainty about the future matters when it is not discounted. Furthermore it is discusses how different parameters affect the model result. Lastly the price level of tax and permits is considered. It is argued that a precautious policy may seem reasonable, which leads to a sharp rise in emission reduction. Other views argue that the abatement cost is too high compared to damages primarily because they assume high discount rates. The main result is that a permit programme seems to be better in tackling uncertainty about the future, as its sets the emission directly so that there is less uncertainty about the damages in future. It finds that if the government is concerned with short-term price fluctuations, it may be possible to use a hybrid that sets a price valve on the permits. The second result is that a precautious policy seems reasonable, as there may be big irreversible damages in future, which lead to a high abatement.

Dette projekt omhandler incitementgivende klimapolitikker. Det omhandler, hvordan udledningsskatter og -kvoter håndtere usikkerhed. Når det antages, at der ingen usikkerhed er, er resultatet af skatteprogram og et kvoteprogram det samme. Der argumenteres for en forsigtig politik, da klimaændringer kan bringer nogle store irreversible ændringer med sig. Når usikkerhed bliver introduceret, giver skatter og kvoter ikke længere det samme resultat. Skatter klarer sig bedre på kort sigt, mens kvoter klare sig bedre på lang sigt. Projektet rykker videre til at se på dynamikken i klimaændringer, hvor det bliver klart, at folks tidspreferencer for forbrug bliver essentiel for den førte klima politik. En høj diskonteringsrate vil favorisere et skatteprogram, da skatter mindsker usikkerheden omkring omkostningerne ved at reducere udledningen, der er i nutiden. En lav eller en nul diskonterings rate vil favorisere kvoter, da usikkerhed omkring fremtiden får betydning og dermed også usikkerheden omkring klimaændringerne. Projektet diskuterer ydermere forskellige praktiske effekter på det foretrukne instrument. Til sidst diskuteres prisen på en skat eller prisniveauet på en kvote. Der bliver argumenteret, at en politik, der lever op til forsighedspricippet vil være passende. Dette vil føre til skarp reducering af udlednings- og reduceringsomkostningerne. Andre argumenterer for at omkostninger er for store i forhold til fordelene, hvilket primært er, fordi de antager en højere diskonteringsrate. Hoved resultaterne er, at et kvoteprogram ser ud til at klare sig bedre angående usikkerhed omkring fremtiden, da programmet diktere niveauet af udledning direkte sådan at der er mindre usikkerhed omkring omkostninger ved klimaændringer i fremtiden. Ydermere argumenteres der for, at hybrid programmer, der har et prisloft, er et godt alternativ, hvis regeringerne er bekymrede for kortsigtede prisfluktationer. Det argumenteres for at forsigtighedsprincippet bør anvendes, da der måske er høje irreversible omkostning ved fremtidige klimaændringer, dvs. at der er behov for signifikante reduceringer i carbonudledningen.

A master thesis from Aalborg University

Incentive Based Climate Policies under Uncertainty