Immaterialrettens møde med Kunstig intelligens: En ophavsretslig og designretslig analyse af beskyttelsesbetingelser og rettighedshaver
Oversat titel
Artificial Intelligence and Intellectual Property Law: A Copyright and Design Law Perspective
Forfatter
Berisha, Dardane
Semester
4. semester
Uddannelse
Udgivelsesår
2025
Resumé
Denne afhandling undersøger den juridiske status for værker skabt ved brug af kunstig intelligens (AI) efter dansk og EU-ophavsret og designret. I takt med at AI bruges i kreative og industrielle processer, udfordres den grundlæggende antagelse om, at beskyttelse kræver menneskeligt ophav. Med en retsdogmatisk tilgang, understøttet af en komparativ analyse af ophavs- og designbeskyttelse, vurderes hvornår AI-genererede eller AI-assisterede produkter kan opnå beskyttelse – og hvem der i givet fald er rettighedshaver. Afhandlingen skitserer centrale AI-tekniske forhold, herunder forskellen mellem svag og stærk AI samt det såkaldte sort boks-fænomen (at systemets beslutningsproces kan være uigennemsigtig). Den gennemgår de normative og juridiske grundlag for ophavs- og designret, herunder beskyttelsestærskler, hvad der kan beskyttes, og betydningen af menneskeligt ophav eller designerskab. Med tre idealtyper – Techno-Creator, Hybrid Creator og Classical Artist – vises, hvordan graden af menneskelig involvering påvirker det juridiske udfald. Resultaterne viser, at ophavsretten, som kræver originalitet som en personlig intellektuel frembringelse, som udgangspunkt udelukker fuldt autonome AI-outputs. Designretten, der lægger vægt på visuelt særpræg frem for subjektiv kreativitet, er mere fleksibel og kan udgøre en alternativ vej til beskyttelse. Hvad angår rettighedshaveren, konkluderes det, at kun en fysisk person, der bidrager med kreative eller æstetiske valg under design- eller produktionsprocessen, kan opnå rettigheder. Afhandlingen peger afslutningsvis på, at den gældende ret stadig overvejende fungerer, men er under stigende pres fra AI i kreative processer. Den identificerer risiko for retsusikkerhed, uensartet anvendelse af beskyttelsestærskler og et potentielt reguleringsmæssigt hul, hvor AI-genererede værker kan falde uden for både beskyttelse og effektiv sanktion. Der efterlyses større gennemsigtighed, især om træningsdata og AI-genererede outputs, og der fremhæves behov for fremtidig EU-harmonisering. Afhandlingen foreslår ikke konkrete reformer, men opfordrer domstole, lovgiver og praktikere til at være opmærksomme på, hvordan teknologisk udvikling udfordrer begreberne ophav og originalitet.
This thesis examines the legal status of works created using artificial intelligence (AI) under Danish and EU copyright and design law. As AI becomes embedded in creative and industrial processes, it challenges the basic assumption that legal protection requires a human author. Using a doctrinal legal analysis, supported by a comparison of copyright and design protection, the study asks when AI-generated or AI-assisted products may qualify for protection and who, in that case, holds the rights. The thesis outlines key technical features of AI, including the distinction between weak and strong AI and the black box phenomenon (where decision-making is opaque). It then reviews the normative and legal foundations of copyright and design law, such as protection thresholds, what qualifies as protectable subject matter, and the role of human authorship or designership. Using three ideal types – the Techno-Creator, the Hybrid Creator, and the Classical Artist – it illustrates how different levels of human involvement affect legal outcomes. Findings show that copyright, which requires originality as a personal intellectual creation, generally excludes fully autonomous AI outputs. Design law, which emphasizes visual distinctiveness rather than subjective creativity, is more flexible and may provide an alternative route to protection. On ownership, the thesis concludes that only a natural person who contributes creative or aesthetic choices during the design or production process can acquire rights. Finally, the thesis notes that while the current framework largely works, it is increasingly strained by AI in creative processes. It identifies risks of legal uncertainty, inconsistent application of protection thresholds, and a potential regulatory gap where AI-generated works may fall outside both protection and effective enforcement. It calls for greater transparency, especially regarding training data and AI-generated outputs, and stresses the importance of future EU-level harmonisation. Although it does not propose specific reforms, it urges courts, lawmakers, and practitioners to remain alert to how technological developments challenge established concepts of authorship and originality.
[Dette resumé er omskrevet med hjælp fra AI baseret på projektets originale resumé]
Emneord