Hvordan skal smalle dobbeltrettede cykelstier afmærkes? Case: Bryggebroen i København
Oversat titel
How should narrow two way cycle paths be marked? Case: Bryggebroen in Copenhagen
Forfatter
Hansen, Lea Jeanette
Semester
4. semester
Uddannelse
Udgivelsesår
2024
Antal sider
85
Resumé
Cykling vokser i Europa og giver miljø- og sundhedsfordele, men flere cyklister stiller nye krav til infrastrukturen. I København, hvor rigtig mange cykler, undersøger denne afhandling i samarbejde med Københavns Kommune, hvilken rolle en malet midtlinje spiller for cyklisters adfærd og sikkerhed på smalle tovejs cykelstier (stier, hvor man kører i begge retninger). Udgangspunktet er en hypotese om, at midtlinjen ikke primært fungerer som en barriere, der holder cyklister adskilt, men i stedet tiltrækker blikket mod midten og væk fra modkørende. Studiet tager udgangspunkt i Bryggebroen, en smal tovejs cykelbro, hvor midtlinjen for nylig blev fjernet på grund af vedligeholdelse. Afhandlingen ser på to centrale forhold i cyklistadfærd: sideværts placering (hvor på stien man kører) og orientering mod modkørende (hvor meget opmærksomhed man giver trafik fra den modsatte retning). Metoderne omfattede øjesporing og videooptagelser. Med øjesporingsbriller fulgte vi blikket hos fire testcyklister på to sammenlignelige steder: Bryggebroen (uden midtlinje) og Sortedam Dossering (lignende bredde, med midtlinje). Formålet var at se, om cyklister fokuserer på midten af stien eller på modkørende. Derudover målte videoobservationer på Bryggebroen i morgenmyldretiden cyklisters placering tværs over stien i intervaller á 25 cm. Disse resultater blev sammenholdt med et tilsvarende studie fra 2015, hvor Bryggebroen havde en midtlinje, så effekten af at fjerne linjen kunne vurderes. Resultaterne viste, at cyklister på Sortedam Dossering ofte kiggede mere på den malede midtlinje end på modkørende. På Bryggebroen, efter midtlinjen var fjernet, var færre cyklister tilbøjelige til at komme over i modsatte side under overhaling, hvilket tyder på større opmærksomhed på at holde afstand til modkørende og potentielt lavere kollisionsrisiko. Testcyklisterne udviste tydelige forskelle i, hvor meget de fokuserede på midterområdet, afhængigt af om der var en midtlinje eller ej. En litteraturgennemgang peger på, at nuværende breddeanbefalinger for tovejs cykelstier ikke tager højde for meget høje spidsbelastninger som dem på Bryggebroen. Uhelds- og nærved-hændelsesdata fra stedet tyder desuden på, at broen kan være underdimensioneret til de nuværende myldretidsmængder. At udvide stien er vanskeligt og dyrt, men justeringer af markeringer og rækværk kan forbedre afstand mellem cyklister og reducere konflikter. Samlet set ser fraværet af en midtlinje ud til at fremme bedre placering og orientering mod modkørende. Yderligere studier er nødvendige for fuldt ud at forstå midtlinjens betydning for cyklistsikkerhed.
Cycling is growing across Europe, bringing environmental and health benefits, but higher volumes also challenge how we design bike infrastructure. In Copenhagen, where cycling rates are among the highest in Europe, this thesis conducted with Copenhagen Municipality examines how a painted centreline affects cyclist behavior and safety on narrow two-way cycle tracks (paths where people ride in both directions). The study tests a hypothesis that the centreline may not primarily act as a barrier keeping riders apart but instead draws attention to the middle and away from oncoming traffic. The main case is Bryggebroen, a narrow two-way cycle bridge where the centreline was recently removed for maintenance. The analysis focuses on two aspects of behavior: lateral position (where riders place themselves across the path) and orientation toward oncoming traffic (how much attention they pay to opposing flow). Methods included eye tracking and video observation. Eye-tracking glasses were used with four test cyclists at two comparable sites: Bryggebroen (no centreline) and Sortedam Dossering (similar width, with a centreline), to see whether riders look at the path centre or at approaching cyclists. Video recordings on Bryggebroen during the morning rush measured riders’ lateral positions in 25 cm bands. These data were compared with a similar 2015 study when Bryggebroen still had a centreline, allowing an assessment of the removal’s impact. Findings show that on Sortedam Dossering riders tended to look more at the painted centreline than at oncoming cyclists. After the line was removed on Bryggebroen, fewer riders drifted into the opposite side while overtaking, suggesting increased attention to keeping distance from oncoming riders and potentially lower collision risk. Across sites, test cyclists showed clear differences in how much they focused on the centre area depending on whether a centreline was present. A review of design guidance indicates that current width recommendations for two-way cycle tracks do not account for very high peak volumes like those on Bryggebroen. Local crash and near-miss data also suggest the bridge may be undersized for current demand. Widening the path is difficult and costly, but adjustments to markings and railings could improve spacing and reduce conflicts. Overall, the absence of a centreline appears to encourage better positioning and orientation toward oncoming traffic. Further studies are needed to fully understand the safety effects of centreline markings.
[Dette resumé er omskrevet med hjælp fra AI baseret på projektets originale resumé]
Emneord