Hvor går grænsen? Seksuel chikane på arbejdspladsen

Where to draw the line? Sexual harassment in the workplace

Lundø, Anne Aarsleff

4. semester

Jura, Kandidat

2021

2021-05-19

71

Specialet undersøger, hvor grænsen går mellem moralsk og juridisk anerkendt seksuel chikane på arbejdspladsen i dansk ret, særligt i lyset af #MeToo. Med en retsdogmatisk tilgang gennemgås EU-regler og den danske ligebehandlingslov samt domstols- og nævnspraksis for at klarlægge definitionen af seksuel chikane, arbejdsgiverens pligter, bevisbyrde, godtgørelsesniveauer og udviklingen i praksis, herunder digitale krænkelser. Loven definerer seksuel chikane som enhver form for uønsket verbal, ikke-verbal eller fysisk adfærd med seksuelle undertoner, der krænker en persons værdighed, og modtagerens oplevelse er central. Gennem danske sager fremgår det, at domstolene bl.a. lægger vægt på krænkelsens karakter, magtforholdet mellem parterne, den fysiske kontekst samt arbejdspladsens kultur; samtidig viser praksis en nedre grænse for, hvornår adfærd juridisk udgør sexchikane. Grænsedragningen har forskudt sig over tid i retning af mindre tolerance, og definitionen er udvidet til også at omfatte digitale handlinger. Den seneste lovændring af ligebehandlingslovens § 4, der trådte i kraft i januar 2019, præciserer arbejdsgiverens pligt til at forebygge og reagere på seksuel chikane i arbejdssituationer og svækker vægten af arbejdspladskultur som formildende omstændighed. På den baggrund forventes en mere restriktiv praksis i fremtiden, hvor arbejdsgiverens ansvar står klarere, og kulturen på arbejdspladsen ikke kan bruges til at nedtone krænkelsens alvor.

This thesis examines where Danish law draws the line between morally condemned and legally recognized workplace sexual harassment, particularly in the wake of #MeToo. Using a doctrinal legal method, it reviews EU and Danish rules, including the Equal Treatment Act, and analyzes court and tribunal decisions to clarify the legal definition of sexual harassment, employers’ duties, burden of proof, compensation levels, and developments in practice, including digital misconduct. The law defines sexual harassment as any unwanted verbal, non-verbal, or physical conduct of a sexual nature that violates a person’s dignity, and the recipient’s perception is central. Danish case law shows courts consider the nature of the conduct, power dynamics, the physical context, and workplace culture, while also evidencing a lower threshold that must be met for behavior to qualify legally as harassment. Over time, the boundary has shifted toward less tolerance, and the legal definition now also covers digital harassment. The latest amendment to section 4 of the Equal Treatment Act, effective January 2019, clarifies employers’ duty to prevent and address harassment in work situations and reduces the weight given to workplace culture as a mitigating factor. Overall, stricter case law is expected going forward, with clearer employer responsibility and less scope to justify conduct by reference to workplace norms.

[Dette resumé er genereret med hjælp fra AI direkte fra projektet (PDF)]

Download
Vis denne rapport i AAU Studenterprojekter