Hvad forklarer udviklingen af de to styringsformer af EUD i de danske og svenske socialdemokratiske regimer?: en historisk analyse af aktørernes strategier og intentioner
Forfatter
Kjær, Peter Jakobsen
Semester
4. semester
Uddannelse
Udgivelsesår
2008
Resumé
Specialet undersøger, hvorfor de socialdemokratiske velfærdsregimer i Danmark og Sverige har udviklet to forskellige styringsformer for erhvervsuddannelserne (EUD): den danske vekseluddannelse baseret på lærlingekontrakter, hvor omtrent to tredjedele af tiden foregår i virksomheden og en tredjedel i skole, og den svenske skolebaserede model. Med en historisk, klasseorienteret tilgang analyseres strategier og interesser hos fagbevægelse, arbejdsgivere og stat. Analysen peger på, at den danske model blev muliggjort af korporativ regulering og fagligt selvstyre, som gav arbejderbevægelsen indflydelse på, hvilke virksomheder der kunne uddanne, og på skolernes indhold, samtidig med at små virksomheder kunne kombinere oplæring med produktivt arbejde. I Sverige fandtes der ikke en lærlingelov, og fagbevægelsen var skeptisk over for offentlig regulering af lærepladser af frygt for lavere ungdomslønninger og udnyttelse uden uddannelsesgaranti; i stedet satsede socialdemokraterne parlamentarisk og kommunalt på at opbygge offentlige værkstedsskoler i 1930’erne og senere et gymnasialt spor fra slutningen af 1960’erne, som de-privatiserede erhvervsuddannelserne. Dermed forklares to forskellige styringsveje inden for to socialdemokratiske regimer ud fra aktørernes skiftende konflikter og interessefællesskaber.
This thesis examines why the social democratic welfare regimes of Denmark and Sweden developed two distinct governance models for vocational education and training (VET): Denmark’s alternance, apprenticeship-based system, in which roughly two thirds of training occurs in companies and one third in school, and Sweden’s school-based model. Using a historical, class-focused analysis of the strategies and interests of unions, employers, and the state, the study argues that Denmark’s model was enabled by corporatist regulation and sectoral self-governance, which gave the labour movement influence over which firms could train and over school curricula, while allowing small firms to combine skill formation with productive work. In Sweden, the absence of an apprenticeship law and union wariness of public regulation—due to fears of lower youth wages and exploitation without educational guarantees—pushed the labour movement toward a parliamentary and municipal strategy: building public workshop schools in the 1930s and, later, a high school track from the late 1960s that de-privatised VET. These dynamics explain how two social democratic regimes arrived at divergent VET arrangements through shifting conflicts and shared interests among key actors.
[Dette resumé er genereret med hjælp fra AI direkte fra projektet fuldtekst]