Hvad er revisors ansvar i forbindelse med going concern og besvigelser
Forfattere
Jensen, Merete Nyvang ; Christensen, Karin
Semester
4. semester
Uddannelse
Udgivelsesår
2006
Antal sider
186
Resumé
Afhandlingen undersøger revisors ansvar i relation til going concern-forudsætningen og besvigelser med udgangspunkt i gældende regulering og et casestudie af håndboldklubben Aalborg DH. Problemformuleringen adresserer, hvad revisors ansvar er, om reguleringen er tilstrækkelig i praksis, samt hvordan den har udviklet sig og bør udvikles fremover. Metodisk kombineres en teoretisk gennemgang og analyse af Revisorloven, Erklæringsbekendtgørelsen og de danske revisionsstandarder (især RS 240 om besvigelser og RS 570 om going concern, suppleret af RS 700 og UR 2004-1) med en analyse af årsregnskaberne 2003/2004 og 2004/2005 for Aalborg DH; forskningsværktøjer som Altmans konkursmodel og Argentis “list of lists” inddrages. Analysen peger på, at RS 240 er blevet skærpet og giver nyttige bilag til vurdering af besvigelsesrisiko, mens RS 570 kun i begrænset omfang er udviklet siden RV 6 og giver relativt lidt praktisk vejledning om going concern; Argentis liste var anvendelig i casen og kunne med fordel indarbejdes i RS 570. For Aalborg DH konkluderes, at revisors påtegning burde være modificeret i begge år på grund af væsentlige økonomiske problemer, og at det i 2004/2005 burde fremgå i en forklarende paragraf, at der er indregnet et skatteaktiv. Endelig viser gennemgangen, at kravene til påtegningen er spredte på love, bekendtgørelser og standarder med uensartet terminologi, hvilket vanskeliggør overblikket. Samlet fremstår revisors ansvar ved besvigelser relativt klart i planlægning, udførelse og rapportering, mens going concern-området efterlyser mere operationel vejledning og en mere samlet regulering.
This thesis examines the auditor’s responsibility regarding the going concern presumption and fraud, drawing on the applicable regulation and a case study of the handball club Aalborg DH. The research asks what the auditor’s responsibility is, whether the regulation is adequate in practice, and how it has evolved and may need further development. The approach combines a theoretical review and analysis of the Danish Auditor’s Act, the Notice on auditor’s reports, and key auditing standards (notably RS 240 on fraud and RS 570 on going concern, supplemented by RS 700 and UR 2004-1) with an analysis of Aalborg DH’s 2003/2004 and 2004/2005 financial statements; research tools such as Altman’s bankruptcy model and Argenti’s “list of lists” are applied. The analysis indicates that RS 240 has been strengthened and offers useful appendices for assessing fraud risk, whereas RS 570 has changed little since RV 6 and provides limited practical guidance on going concern; Argenti’s list proved helpful in the case and could advantageously be incorporated into RS 570. For Aalborg DH, the auditor’s report should have been modified in both years due to significant financial difficulties, and in 2004/2005 the recognized tax asset should have been highlighted in an explanatory paragraph. Finally, the requirements for the auditor’s report are dispersed across laws, notices, and standards with inconsistent terminology, making the landscape hard to navigate. Overall, the auditor’s responsibility regarding fraud appears relatively clear in planning, performance, and reporting, while going concern would benefit from more operational guidance and a more consolidated framework.
[Dette resumé er genereret med hjælp fra AI direkte fra projektet fuldtekst]